42
taler for, at man har vanskeligt ved at finde sig tilrette deri, da Venskab og Sympati er noget, der maa udgaa indefra. Den lader sig sjælden overføre paa paatvungne Onkler, Svogre og Svigerinder.
Men man skylder sin Ægtefælle at gøre alt, hvad man formaar, for at komme til at holde af hans eller endes Nærmeste, og hvis det ikke lykkes, bør man gøre saa gode Miner som muligt og aldrig lægge en Hindring i Vejen for sin Ægtefælles Slægtsfølelse, endsige hakke paa disse Slægtninge. Det gør kun ondt værre.
FAMILIELIV. Selv om en Families Medlemmer
ikke naaer at komme meget sammen undtagen til
Livets Højtider, bør de staa paa en saadan Fod som
Slægtninge, at de ses i Fortrolighed uden Hensyn til
selskabeligt Samvære eller Sammenspisning.
Har De Søskende, har De gifte Børn, har De Forældre, De ikke bor i Hus med, da besøg dem flittigt. Gaa til dem, naar det er mindst ventet i deres daglige Liv — tal med dem om det, der ligger dem paa Sinde, og fortæl dem, hvad De selv, for Deres Part, er optaget af, skuffet over eller glad ved.
Gør Deres Bedste for at finde Næring for Deres Hjerteliv i de nære Forhold. At tro paa fjernere Forbindelser vil som oftest føre til Skuffelser. Men De finder ikke denne Næring uden selv at yde kærlig Interesse og Hensyntagen. Det hjælper ikke, De maaske vil undskylde Dem med, at De ikke har Tid; det er af den Slags, man skal finde Tid til, og Den, der f. Eks. forsømmer at besøge sin Moder af Mangel paa Tid, mangler snarere Hjertelag end Tid.
HUSETS VENNER. Maaske Følelsen af at have
Venner er en af de største Glæder, der bliver Menne-
