45
Tro ikke, at det altid trøster at faa sagt i en munter Tone: „Aa, Du skal se, det klarer sig nok“ o. l. Der er Mange, der lader sig irritere af en for udpræget Optimisme og tager den for Ligegyldighed. Hvis ikke de rette Ord kan findes, ti da hellere stille og giv Medhold.
Forsvar altid fraværende Venner, som i Deres Paahør bliver angrebet og kritiseret i en Selskabskres. Lad ikke et saadant Øjeblik, som knytter Deres Hjerte fastere til en Ven, drage forbi, og husk paa, at Tavshed fra Deres Side er ikke nok. Man skal imødegaa og bekæmpe usande Rygter og smudsige Hentydninger, der gaar ud over Ens Venner.
Selv om De i Deres stille Sind maa indrømme Berettigelsen af en Kritik, De hører fremsat mod en Ven, udtal da ikke dette, men forsøg at forsvare ham eller hende alligevel ved at gøre de Aarsager eller Synspunkter gældende, der kan have bevirket Vedkommendes Handlemaade, eller fremdrag i hvert Fald andre gode Egenskaber.
Men vær taktfuld og besindig i Deres Forsvar. Unødig Iver og aggressiv Tone mod de Tilstedeværende virker snarere til Skade end til Gavn for den Fraværende og for Dem selv.
Gentag ikke nedsættende Omtale og Kritik til Den, det er gaaet ud over, med mindre en Imødegaaelse af usande Rygter er nødvendig og betimelig for Vedkommende. Vær i saa Fald klog nok til saa vidt muligt at fortie Navne.
Lad Dem ikke paavirke af en følelse af ikke at kunne gengælde, hvad De modtager, naar det kommer fra en Ven. I et Forhold, hvor det menneskeligt smukke er og bør være det afgørende, spiller det ikke nogen som helst Rolle, hvem der yder og hvem der
