Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/61

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

55

Ubehjælpsomhed i Husvæsenet. De kan være fortvivlende, naar de slaar alting itu og smælder med Dørene, men er der en god Art i dem, kan en fornuftig Vejledning faa den slumrende Dygtighed frem. Naar man faar en ny Husassistent, bør man have Taalmodighed til med stor Venlighed at sætte hende ind i Husets daglige Levesæt og Vaner, hvilket vil spare En for Tidsspilde og Misforstaaelser senere.

Hvis man lønner sin Husassistent ordentligt, bør man forlange, at hun ikke viser sig med et sjusket Ydre, især, naar hun lukker op og varter op ved Bordet. I sidste Tilfælde bør hun være iført en sort Kjole og hvidt Forklæde. I større Huse ses det gærne, at hun tillige bærer en hvid Kappe paa Hovedet. Mange Husassistenter vil nødig gaa ind paa dette, og i og for sig er det jo mindre vigtigt, men de bør dog se Sagen fra den Side, at det er en Art Embedsdragt. Ingen Sygeplejerske vil f. Eks. nægte at bære den vedtagne Dragt.

Skænd ikke paa Husassistenten ved de mindste Uheld, men tal fornuftigt og venligt med hende om Tingene. Kom ikke med Bebrejdelser til hende i Andres Paahør.

Lad det ikke ved den mindste Anledning fra en af Siderne komme til en Opsigelse. Der er ikke megen Grund til at tro, at en ny Ordning vil blive bedre for nogen af Parterne, og ved gensidig Imødekommenhed kan man undertiden opnaa varige Resultater.

Vær forsigtig med at lade en Husassistent, der endnu er lidt fremmed i Huset, komme ind i de Vanskeligheder og saarbare Forhold, der kan findes indenfor Familiens engeste Kreds. De fleste Familier har jo „deres Skelet i Skabet“. Naar saadanne Ting refereres og bedømmes gennem den Sladder paa Bagtrapper, som synes uundgaaelig mellem Husassisten-