60
Det uskyldigste Ord kan bibringe et giftigt Stik, som aldrig glemmes.
Lad Dem ikke altfor let forlede til at være Garant. Intet Hverv er utaknemligere. Der er ingen, der takker Dem for det, og De løber ligefuldt den Risiko at maatte af med Deres Penge. Hvor hjælpsom De end er, vær alligevel ikke for ivrig efter at tilbyde at lægge ud. Hvis man ikke paataler det, faar man aldrig sine Penge igen, og siger man noget, faar man Skyld for Nærighed. I hvert Fald faar man ingen Tak. Se venlig ud, og lad de Andre om Udlægget.
Vær varsom, naar De har mistet Penge eller Værdigenstande, med at mistænke Nogen for at have tilegnet sig dem, enten blandt Deres daglige Omgivelser eller tilfældigt tilkomne Personer. Og hvis De ikke kan udelukke en saadan Mistanke, gem den da godt hos Dem selv, indtil noget mere faktisk foreligger.
Man tør vist trygt sige, at intet virker mere fornærmeligt end uforskyldt at faa en saadan Mistanke rettet mod sig. Det tilgives aldrig og bør ikke tilgives. Den letsindige Raskhed, hvormed det daglig sker, bidrager ikke lidet til at udsaa en vis Bitterhed i den retskafne, arbejdende Klasse mod dem, der er anderledes stillet og dog behandler Medmenneskers mere ublide Kaar paa en krænkende Vis. Naar en Brillantbrosche er forsvundet fra en Skuffe, tænkes og siges øjeblikkelig: Hvem har været her? Ikke andre end Madam Thomsen, Rengøringskonen. Spørg i Køkkenet, om hun – eller noget i den Retning. Og saa findes Broschen i mange Tilfælde i en anden Skuffe eller paa Politikamret som tabt paa Koncert. Men Madam Thomsen, hvis hun har faaet det at vide, hvad hun?
Løb ikke straks til Politiet, naar De er bestjaalet eller mener at være det. Tænk først efter, om ikke
