61
det kan bero paa en Fejltagelse, eller, hvis det virkelig er Tilfældet, om De ikke selv har nogen Skyld deri ved at have ledet i Fristelse.
Testamente bør foreligge ved ethvert Dødsfald, hvor der er blot det mindste at efterlade. Ved ikke at gøre Testamente i Tide, kan man udvise en saa hjerteløs Uretfærdighed, f. Eks. mod fattige Slægtninge og mod gamle trofaste Tjenestefolk, at man næsten synes, det gamle Udtryk om ikke at finde Ro i Graven maa ske Fyldest.
Man bør ikke, ved at skrive sit Testamente, føle sig familieforpligtet i altfor snever Forstand, men ogsaa betænke samfundsnyttige og velgørende Institutioner.
Uventet at efterlade en Sum til Venner, der er En kære og som har det smaat, er ligesaa sjældent som det er smukt. Hvis De har mange penge, og De har Venner, der ikke har det, da husk paa at efterlade dem noget, naar De affatter Deres Testamente. Der vil da være idetmindste Enkelte, som erindrer Dem og velsigner Deres Minde.
Man bør ligeledes skrive op, hvilke Ejendele man efter sin Død ønsker skænket til Paarørende og Venner. Selv om en saadan Optegnelse ikke har retslig Gyldighed, vil de Efterlevende i de fleste Tilfælde efterkomme en Afdøds Ønske, og selv en mindre Genstand, der har tilhørt en bortgangen Ven, vil være Modtageren kær ved Tanken om, at Den, man ikke mere skal se, tænkte kærligt paa En.
Assurance. Forsøm ikke at assurere mens Tid er, paa alle Omraader, hvor der kan være Brug for det. Hvis ikke De har assureret, gør det da den Dag i Dag.
KORRESPONDANCE. At kunne skrive Breve er en
Kunst for sig, en Ævne af stor Værdi til Bevarelse
af Livets nære og kære Forhold. Et Brev, der formaar
