Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/70

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

64

rettet Brev til en anden for eventuelt at meddele Oplysninger eller konstatere et eller andet, bør Vedkommende sende Dem Brevet tilbage med en høflig Tak. Hvis De ikke faar det, og De er interesseret i at faa det igen, er De i Deres Ret til at anmode om det.

Hvis De giver Nogen en Anbefalingsskrivelse eller blot et Brev til Besørgelse enten personligt i Hænde eller tilsendt, regnes det for god Tone at lade Konvolutten med denne Skrivelse være aaben.

Hvis Den, til hvem De betror den, er kendt med de finere Omgangsformer, vil den ikke blive læst paa Vejen, men den maa være stilet saaledes, at dette kan gøres uden Ubehagelighed paa nogen af Siderne.

I Tilfælde af Bortrejse er det Den, der er taget bort, som først har at skrive.

Efter et Besøg som liggende Gæst, sender man et lille Brev med Tak for udvist Gæstfrihed og mere eller mindre Begejstring over Opholdets Behagelighed.

Hvis De ikke faar Svar paa en skriftlig Forespørgsel eller en Indbydelse i Løbet af nogle Dage, er De i Deres gode Ret til at skrive paa Ny eller til pr. Telefon at forespørge, om Brevet er indtruffet, hvilket er saa meget mere berettiget, som man jo aldrig kan vide, om Adressaten er bortrejst og derfor afskaaret fra at svare.

Vær forsigtig med, hvad De skriver. Paastand kan staa mod Paastand angaaende det, der er blevet sagt, og man kan som oftest snakke sig fra det, men hvad der staar Sort paa Hvidt, er uomstødeligt. Kun altfor ofte er gamle Breve kommet Afsenderen dyrt at staa, og frister overhovedet mere end noget andet til Misbrug. Hvad vilde Folk ikke ofte give for at kunne tilbagekalde et Brev?