Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/79

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

73

de Voksne. Man maa aldrig overfor et Barn tilintetgøre Troen paa, at det hjælper, men tage imod det med Glæde og tilsyneladende Paaskønnelse, selv om Hjælpen er ad Hekkenfeldt til.

Væn Deres Børn af med at lyve ved selv at forstaa, at deres sædvanlige Smaaløgne kommer af Selvopholdelsesdrift. Straf dem ikke med Strenghed derfor, men lad hellere, hvor det lader sig gøre, som om De tror, hvad der siges. Naar Barnet ikke mere er bange for at sige Sandheden, ender det med at sige den, hvis det da ikke er en virkelig Løgnernatur, der er under Udvikling. I saa Tilfælde hjælper vist intet.

Vær selv saa sandfærdig og oprigtig som muligt, hvis De har Børn at opdrage. Lad dem ikke høre paa, at De afleverer en af de smaa Nødløgne, som kan være undgaaelige i Omgangslivet og er sammenblandet med Høflighed som Fløden med Kaffen, som f. Eks. naar man til Giveren udtrykker sin Glæde over en Gave som man lige forinden har kaldt skrækkelig. Voksne tager det for, hvad det er, som en Konveniens, men Børns Opfattelse er mere primitiv. De synes, naar de hører deres Forældre lyve, at ogsaa de har Lov til det.

Vær varsom med at behandle Smaarapseri hos et Barn som en utilgivelig Synd. Selv de mest retskafne Mennesker har forøvet lidt af den Slags som Børn; om ikke andet har de stjaalet Frugt. Straf dem ikke for haardt — skræm dem ikke fra Vid og Sans, men tal med dem og bring dem til at forstaa, hvor let det Smaa kan føre til det Større.

Hvis man kun har et enkelt Barn, maa det tilraades at sætte det i en Frøbelhave ved omkring fire Aars Alderen for at skaffe det Selskab med andre Børn, og for alle Smaabørn er dette anbefalelsesværdigt, hvis ikke Forældrene har megen Tid eller Lejlighed til at