Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/87

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

81

deri, selv om det stjæler lidt vel megen Tid. En Samlerpassion kan senere i Livet være en stor Fornøjelse, og hos en Dreng kan den lille Ting føre til den større at have Interesser udover det personlige Velvære og Behov.

Tag Dem i Agt for at overmætte Deres Børn med Forlystelser. Det gør dem fantasiløse og blaserte før Tiden.

Børns Spisning. Pas godt paa Deres Børns Ernæring, særlig mens de gaar i Skole. Skolebørn lever altfor meget af tør Kost. De gaar glip af Frokosten hjemme og faar kun som Erstatning lidt Smørrebrød. Dagens Hovedmaaltid: Middagen faar de først med den nuværende sene Spisetid henad Sengetid. Giv derfor Børnene noget varmt og solidt, baade før de gaar i Skole og naar de kommer hjem derfra.

Modvirk ikke i for stærk en Grad Deres Børns medfødte Kræsenhed og tving dem ikke paa gammeldags Vis til at spise op, hvad der er givet dem paa deres Tallerken. Dels har de jo ikke selv forsynet sig, saaledes som de voksne, og dels kan et Barns afgjorte og ubetvingelige Afsky for en Spise bero paa en fysisk Modstand imod dens Ingredienser. Eller det modsatte kan være Tilfældet. Naar Børn har en saa stærk Tilbøjelighed for surt og sødt, er det sikkert, fordi noget i deres Fysik fordrer disse Smagsegenskaber.

Lær Deres Børn at kunne spise uden at spilde paa sig selv eller Dugen og at kunne drikke uden at slubre Glassets Indhold i sig.

Lad Børnene fra en tidlig Alder sidde med ved Bordet for at lære at spise smukt. De Hovedregler for Spisning, som Børnene bør lære, er omtrent disse:

Put aldrig Kniven i Munden.

Smask ikke.

 Takt og Tone

6