83
det raader en Husfrue for — og Deres Børn vil derigennem uden at vide, hvordan det gaar til, komme til at eje Spøgens Naadegave.
Straf. Slaa aldrig større Børn, men straf dem paa anden Vis. Prygl kan paa ærekære opvoksende Børn virke som en saadan Forsmædelse, at den længe efter bliver siddende som en Brod i Hjertet, ja, det kan ske, at den aldrig glemmes.
Giv aldrig Børn en Lussing eller et Puf i Hidsighed over en Bagatel, som f. Eks. Daar noget slaas itu e. l.
Slaa fremfor alt ikke Børn, naar Fremmede er til Stede. Det glemmes vanskelig.
Straf aldrig Andres Børn, naar de er Gæster hos Dem. Lad Forældrene det vide, hvis noget graverende er sket.
Saa snart et Barn har tilstaaet sin Fejl og bedt om Tilgivelse, lad den da være glemt med det samme.
Dovenskab. Hvor føjelig De end er imod Deres Børn, og hvor lemfældig og kærlig Deres Opdragelse er, saa er der et Punkt, hvor De aldrig bør vise Dem eftergivende og svag, og det er med Hensyn til Flid. Lad Børnene føle, at deres forældre foragter Dovenskab, fordi det i Virkeligheden er en foragtelig Egenskab. Lær dem ved Deres eget Eksempel, at Arbejde og Pligter er en Lykke og ikke en Byrde, og at Fritiden først bliver til en Glæde, naar Arbejdet er fra Haanden.
Beklag aldrig Børnene, mens de hører paa det, fordi de har meget at bestille, og samstem ikke i deres Dadel over Skolen, der fordrer meget af dem.
Under de skærpede Fordringer til Individet i Kampen om Livserhvervet, bliver den Dovne sejlet agter ud, og Forældre bør forstaa, at denne kamp i Virkęligheden allerede begynder for deres Børn ved de
6*
