85
Tal ikke for meget om Deres begavede og udmærkede Børn.
Vis Forsigtighed med at lade Deres opvoksende Datter gaa alene paa Gader og Veje, særlig paa øde Steder, hvorved der kan ske hende de mest gruopvækkende Ting. Indprent hende i hvert Fald ikke at svare, hvis hun tiltales af ubekendte Mandspersoner under hvilketsomhelst Paaskud.
Sig ikke gærne Nej, naar Deres Børn beder om at faa Venner eller Veninder indbudt. Det er en ikke ualmindelig Hændelse, at en Dreng eller Pige har indbudt hele sin klasse hjem uden at have turdet sige det til Forældrene; den vidner i Virkeligheden om en dybt indgroet Gæstfrihedsfølelse, blandet med en Frygt for Modstand i Hjemmet, begrundet paa Besvær og Bekostning, en Frygt, der ærligt talt af og til gør sig gældende helt op til Ægtefæller.
Tilintetgør denne Frygt ved liberalt at indbyde Deres Børns Venner, naarsomhelst de ønsker det, eller rettere sagt, lad Børnene selv indbyde dem og blot underrette Hjemmet derom.
Det Hjem, hvor Børnene eller de unge voksne Børn kan samle deres Venner naarsomhelst under en tvangløs Munterhed, der har Livsglæden nemt ved at faa Indpas. Og underligt nok er det ofte i meget lidt rige men dannede Hjem, at en saadan Gæstfrihed mod Ungdommen blomstrer frodigst. I stor Tarvelighed synes de Unge at more sig bedst.
Forældre gør klogt i at stræbe at gøre sig afholdte af deres Børns Venner, give sig af med dem og tage Del i deres Glæder og Sorger.
Det bedste Middel til at være det, man skal for sine Børn, er overhovedet at dele deres Interesser og deres Liv, særlig ved ikke at forlade dem for meget
