Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/92

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

86

for at dyrke Adspredelser istedetfor at blive hjemme hos dem i Ro.

Men selv om Forholdet er det kærligste og bedste, maa Forældrene ikke tro, at de ejer deres unge voksne Børns Fortrolighed. I deres Hjerteanliggender betror de sig ikke til Forældrene men til deres Jævnaldrende.


HJEMMET OG SKOLEN. Mange Børn kommer i en uheldig Skole, det vil sige en Skole, der ledes i en Aand, som passer daarligt til det opvoksende Barns Individualitet, og man kan undertiden se et Barn, der i den ene Skole artede sig daarligt, var dovent, forsømmeligt eller genstridigt, blot ved at bytte Skole blive helt medgørligt og udvikle sig paa en anden og heldigere Maade.

Naturligvis bør Forældre ikke ved et løst Skøn altid give Eleven Ret overfor skolen. Tværtimod. Men naar Barnet vedvarende beklager sig og ikke udvikler sig til sin Fordel, bør de i hvert Fald være meget agtpaagivende overfor den Aand og Tone, der hersker i Skolen, og hvis det ved nærmere Undersøgelse viser sig, at Uoverensstemmelserne mellem Skolelederens System og Barnets Karakter er saa store, at denne synes at tage Skade af det, bør Forældrene resolut skifte Skole, efter omhyggeligt at have indhentet Oplysninger hos andre Forældre angaaende den nye Skoles Arbejdsmethode og Straffemaader.

Hvis det saa ikke bliver bedre i den nye Skole, vær da overbevist om, at det ikke er Skolens Skyld, men Deres Barns, eller maaske til syvende og sidst Deres egen. Det er en kun altfor almindelig Svaghed at kaste Skylden paa Andre hellere end paa sig selv.

Lektielæsning. Ved det blotte Ord isner det i En. Er der noget, der er en Plage i det daglige Liv, en