90
vordende Karakter, blot fordi Faderen var Militær, og han i Opvæksten fik Anledning til at beundre Uniformer og Sabelgehæng.
Paa den anden Side er det farligt at paavirke den Unge for stærkt ved Valget af hans (eller hendes) Levevej. Naar han kommer til Skelsaar og Alder, kan det ske, at han bittert bebrejder sine Forældre deres Indgriben paa et Punkt, som gjaldt hans rent personlige Livslykke, og det er kun altfor tidt, at man hører de Ord: „Havde jeg blot faaet Lov —!“
Man bør vist, naar Øjeblikket er inde, indskrænke sig til at tale alvorligt med den unge Mand og den unge Pige og fremlægge alle Vanskelighederne ved den Vej, de ønsker at vælge, og saa forresten lade dem selv om det.
Især bør man sikkert betænke sig paa at lade sig for stærkt lede af en Familietradition eller af en Bestilling, der kan gaa fra Fader til Søn, men ikke passer for den Unge.
Stedforældre. En af de vanskeligste Samtaler i et Menneskes Liv maa være den, hvor en Fader eller Moder skal sige til sine halvvoksne Børn, at han eller hun agter at indgaa nyt Ægteskab. Hvis Børnene har elsket Den, de har mistet, enten ved Døden eller ved Skilsmisse, føler de et saadant Skridt fra den Tilbageblevnes Side som et Indgreb i deres helligste Rettigheder. Sjælden formaar de dog at forhindre det, saa der er ikke andet at gøre end fra begge Sider at gøre Overgangen og Samlivet saa harmonisk som muligt.
Børnene bør huske, at deres Fader eller Moder ikke lever alene gennem dem, men har et eget Hjerteliv. De bør derfor gøre alt for at komme til at holde af Den, der bliver sat dem i Faders eller Moders Sted og ikke ved en Modstand, der dog er forgæves, gøre det daglige Liv til en Pine.
