Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

91

Paa den anden side bør den Nyankomne i Hjemmet, særlig en Stedmoder, sætte hele sit Liv og al sin Hjertegodhed ind paa at vinde sin nye Ægtefælles Børn. Opgaven er ikke let, hvilket belyses ved det Omdømme Begrebet Stedmoder har i Folkebevidstheden og Sproget, forhaabentlig dog tidt med Urette.

Sammenbragte Børn. Dobbelt vanskelig stiller Opgaven sig naturligvis, hvor begge de nye Ægtefæller har Børn i forvejen, og maaske faar et nyt Kuld sammen, et Tilfælde, der i Nutiden, begrundet paa de mange Skilsmisser, ikke er sjældent. Opgaven for en Stedmoder maa da være den, aldrig at lade Stedbørnene mærke, at hendes egne Børn staar hendes Hjerte nærmest. Det er ikke tilstrækkeligt at lade dem være ens stillede med hendes egne Børn i ydre Henseende; hvis Stedbørnene mærker, at de ikke kan faa fat i de smaa usynlige Hjertets Traade, der binder Moder til Børn, saa trækker de sig ind i sig selv.

At sige Sandheden til Børn — den, at en Moder selvfølgelig holder mest af sit eget Afkom, det vil aldrig blive forstaaet af dem. Der er da kun det at gøre, at tage dem ind til sit Hjerte, saa godt man formaar, og gøre sig dobbelt Flid med at forstaa det fremmede Barnesind, man selv med velberaad Hu er gaaet ind paa at lede.

Børn er uhyre følsomme overfor Kærlighed og fornemmer enhver Uretfærdighed og Tilsidesættelse dybt. Hvad er mere medynkvækkende end et ulykkeligt Barn!

Stedforældre bør da ligesaavel som Forældre, uden at trættes, bestandig prøve hver Fordring, de stiller til Barnet, paa sig selv, idet de tænker hvilket Indtryk det vilde have gjort paa dem selv, da de var Børn, og hvilke Tanker, det vilde have affødt. De skal