Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/62

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

har da gennemløbet Vejen , og ved at sætte det udviklede Arbejde lig det forbrugte faas:

.

Kaldes den til Kraften Q svarende statiske Formforandring , haves:

,

hvorved:

,

,

.

For h = 0 findes heraf: , P1 = 2Q, stemmende med Resultatet ovenfor. For faas: , P1 = 4Q, og man ser i det hele, at den dynamiske Spænding voxer meget hurtigt med h. Naar h er saa stor, at kan regnes som forsvindende i Sammenligning hermed, faar man:

, ,

hvilket man strax vilde finde ved at bortkaste Arbejdsmængden [1].

Exempel. Hvor stor en Faldvægt Q kan den i Exemplet i § 14 behandlede Rundjærnsstang med Diameter 4,6cm taale, naar Fiberpaavirkningen ikke maa overskride 750 kg./cm.2, og naar Faldhøjden h = 2m.?

Til Spændingen 750 kg./cm.2 svarer en Formforandring 0,19cm., som beregnet i § 14, og denne Værdi maa ikke overskride. Af Tilnærmelsesformlen findes da

,

og derefter .


  1. En nærmere Undersøgelse af Virkningen af Stød paalangs findes f. Ex. i Flamant: Résistance des matériaux, Paris 1886.