216
S. Bugge.
Her synes ᛉ sikkert at maatte betegner i Udlyden: hvis det blot var Tegn for Nominativsmærket, hvis oprindelige Form er s, kunde det betegne den blöde a-Lyd, som i Gotisk skrives z, og dette er vistnok Runens ældre Betydning, men paa Istabystenen er denne Betydning umulig paa Grund af Y. Dette synes nemlig at maatte være d. 8. s. FFTMR AFTER paa Tunestenen, oldnord. eftir. Her er ikke opstaaet af s, da Ordet indeholder et Comparativeuffix, hvori r er oprindeligt; af en Form afta finder jeg intet Spor i de germanske Sprog.
I Istabystenens Indskrift har vi saaledes efter min Mening et fast Holdepunkt, fra hvilket Betydningen af Y vil kunne be- stemmes. Ved Gjennemgaaelsen af de enkelte nordiske Ind- skrifter i det ældste Runealphabet tror jeg det vil vise sig, at den fundne Værdi for paa mangfoldige Steder vil give en simpel og naturlig Forklaring, hvor enhver anden Tydning volder ulöselige Vanskeligheder; men först efter Gjennemgaaelsen af de enkelte Indskrifter vil jeg kunne behandle Spōrsmaalet om Be- tydningen af Yi sit hele Omfang. Guldhornindskriften kan ikke, som Munch med urette antog, denne Rune have en væ- sentlig anden Betydning end i de andre i samme Skriftart af- fattede Indskrifter; den maa ogsaa her betegne i Udlyden, hvilket allerede blev fundet af Rafn (Ann. f. nord. Oldk. 1855, S. 370 f.), hvis Forklaring forövrigt er ubrugelig. Istabystenens Indskrift, i hvilken Runen er brugt som i Udlyden, sikkerlig er yogre end Guldhornindskriften, kunde man rigtignok antage, at Runen i denne sidste havde bevaret sin ældre Betyd- ning som Betegnelse for den blöde s-Lyd, der senere gik over li; for Oversættelsen vilde dette komme ud paa ett. Mulig- heden af denne Antagelse tōr jeg ikke benegte; men da Runen i flere ladskrifter (Varnum, rimelig Tune), og ikke blot i Istabystenens, betegner i Ordformer, i hvilke ikke er opstaaet af s, medens der ikke kan paavises nogen tvingende Grund til at give samme Ruse forskjellig Betydning i Indskrifter, som forövrigt ere ensartede, fra de samme Lande, saa forstaar jeg ᛉ ogsaa i Guldhornindskr. som Tego for i Udlyden. Med de fleste Fortolkere tror jeg, at ᚨ her, som i de fleste nordiske indskrifter i det ældre Runealphabet, maa betegne a, ikke o eller æ; ogsaa herom skal jeg nærmere udtale mig efter Gjennemgaaelsen af de enkelte Monumenter. Jeg læser altsaa EKHLEWAGASTIʀ. Allerede forlængst har man forklaret EK som «jeg», hvorimod lydlige Grunde ikke kan anføres. HLEWAGASTIʀ maa da være et Navn
