Tunestenen. Jeg burde udtrykkelig have fremhævet, at det ikke er Prof. Stephens (som aldrig har seet Stenen), men tværtimod mig selv, der bærer Skylden for, at disse Ufuldkommenheder er blevne staaende; de undgik min Opmærksomhed, da jeg i sin Tid sammenlignede de Tegninger, som Prof. Stephens havde sendt mig, med Indskriften paa Stenen.
S. 225. Med Navnet WIWAR kan ogsaa jævnföres in der Esp. sagr. Vivi (abb.) a. 1002. Tom. 36 app. n. 7 (Stark Die Kosenamen der Germanen, S. 301).
S. 230. Stephens læser: DÆLIDUN (SET)A WODURIDE STÆINÆ og oversætter: dealed [to] set (shared in setting] [to] Wodurid [this] stone. Delte bemærkes, for at ikke min Ytring om Stephens's Forklaring af det förste af de nævnte Ord skal misforstaaes.
S. 233. Om ARBINGA Gen. plur. bemærker Lyngby: "At ejef. fl. af denne an-slamme ender på -A kan mulig komme af at det er en oprindelig a-stamme, så at ejef. fl. er beholdt ufor- andret fra den tid, da ordet var a-stamme. Ide vestgermaniske sprog er det jo omvendt almindeligt at ejef. ft. af stærke hun- konsstammer på å går over til den svage böjning uden at resten af ordets forholdsformer følger med (ejef. -ono, -ena). — Denne Forklaring forekommer mig meget tiltalende, jfr. lat. canis, juvenis, i Gen. pl. canum, juvenum af de oprindelige Stammer can, juven. Men, saavidt jeg sér, faltes vi endnu Midler til sikker Afgjörelse. Svend Grundtvig vil heller for- staa ARBINGA som partitiv Genitiv; den nævnte Kvinde maatte da vel være Vodurids (förste) Hustru. Paa denne Opfatning havde ogsaa jeg först tænkt, men jeg trængte den tilbage, fordi en saadan pleonastisk Udtryksmaade syntes mig tvungen. Dog skulde man istedenfor Udtrykket Arvingernes ældste Arvinger. have ventet De ældste af Arvingernes Arvinger".
Berga.
S. 245—246. Baade Wimmer (De ældste nordiske Rune- indskrr. S. 53 f.) og jeg udtalte den Formodning, at sidste Rune i den vertikale Linje ikke var r, som paa de to udgivne Teg- ninger, men Y. For at faa oplyst dette skrev Prof. Stephens straks til Stockholm. Dr. Hans Hildebrand har nu undersōgt Indskriften og godhedsfuldt meddelt mig Resultatet: Linjen ender sikkert med Y (Prik efter), ikke med ; den i Tegningerne manglende Sidestreg er der, hvor den hænger sammen med
