12
vinde, ufortrøden førte sine Tropper frem — og heldigvis uden at Sejren for ham selv blev et Marengo! Og saa Formueretten, Juraens Jura, Juraen i anden Potens! Ikke alene de formueretlige Grundprinciper ere diskuterede i »Ugeskriftet«, men i stedse stigende Grad ogsaa de mere specielle Spørgsmaal. Den vældige Udvikling, Handelsretten er undergaaet, Arbejdet for en Verdensvexelret, de Discipliner, der først i Nutiden ret ere komne til Ære og Værdighed — Forsikringsretten f. Ex. —, en Mængde af de heraf opstaaede Spørgsmaal ere drøftede af kyndige Penne. At derimod den litterære og kunstneriske Ejendomsret, »Autorretten« i det hele, i nogen Grad har været Stedbarn, kan i Forbigaaende bemærkes. En lysende Række Navne af vore Formueretsforfattere illustrerer det sagte: Evaldsen, N. Lassen, Jul. Lassen, Torp, Ernst Møller, L. A. Grundtvig og andre med dem have til Stadighed været Gæster i »Ugeskriftet«. Forsikringsretten som Speciale er særlig bleven opdyrket af N. H. Bache.
Medens Privatrettens almindelige Del, bortset fra et Afsnit i Goos' Afhandling om Begrebet Broderlod og fra Anmeldelser og lignende mindre Bidrag, saa godt som ingen Bearbejdere har fundet, stiller Forholdet sig væsentlig anderledes med Familie- og Arveretten; særlig har den nyeste Tids frugtbare og indgribende Ægteskabs- og Børnelovgivning affødt en ikke ringe Grøde i den familieretlige Litteratur. I Aargangen 1885 søgte V. M. Amdrup i Afhandlingen: »Er gift Kvinde efter dansk Ret umyndig i Formueanliggender?«[1] at føre et punktuelt Bevis for Urigtigheden af den hidtil som et urokkeligt Axiom baade af Praxis og Teori opfattede Sætning om den gifte Kvindes formueretlige »Mindremands«-Stilling. Forfatterens noget forbløffende og i hvert Fald radikalt planlagte Offensiv mod en af Familierettens bombesikreste Fæstninger bragte dog ikke denne til Fald. Til Undsætning ilede G. M. Rée med en Række prøvede Argumenter som Dækning[2]. I en senere Artikel rejste Amdrup Spørgsmaalet om simple Ægteskabsløfters retlig forpligtende Kraft[3] og gav Bidrag til Løsning af Spørgsmaalet om Ægtepagters Tinglæsning[4], medens Munch-Petersen drøftede »Et Par Tvivlsspørgsmaal i den nye Lov om Formueforholdet mellem
