14
afdødes Livsarvinger,[1] en af Goos' fortrinligste Afhandlinger, overlegen, skarpsindig, helt igennem præget af, hvad R. Nielsen kalder »Tænkerens logiske Lidenskab«, og et Indlæg, der ikke alene fastslog den Opfattelse af Begrebet Broderlod, som Praxis akcepterede, men tillige gennempløjede en vigtig Parcel af Privatrettens almindelige Del, Grundsætningerne om Retsreglers Ophør og Forandring. Et matematisk-arveretligt Bidrag skyldes Victor Andræ, der i »Ugeskriftet« for 1872[2] viste de Vanskeligheder, som opstaa ved Beregningen af den længstlevende Ægtefælles Broderlod, naar der er paalagt det arveberettigede Afkom Gaver, som ere større end de i Arvelovgivningen omhandlede Tredjeparter. Af høj videnskabelig Rang er Torp's »Om Dødsgaver og nogle dermed i Forbindelse staaende Spørgsmaal«[3], et Arbejde, der indtager en fremskudt Plads saavel i Forfatterens egen righoldige Produktion som i Litteraturen i det hele. Ægtefællers gensidige Testationsret undersøgtes af Egmont Andersen[4], og Arveafgifts- og Arveforskudsspørgsmaal ere i de senere Aargange hyppig drøftede af J. Damkier[5], Edmund Warburg, Henry Ussing, V. Plate og Fr. H. Jacobsen[6].
Rigere endnu er »Ugeskriftet«s Arsenal af formueretlige Bidrag.
Et af Grundspørgsmaalene i Retshandelslæren, Hovedsynspunktet for Retshandlens Ævne til at skabe Ret og Pligt, blev i »Ugeskriftet« for 1885 Genstand for en lærerig og betydningsfuld Polemik mellem N. Lassen og Jul. Lassen[7]. Overfor det af Jul. Lassen, i Tilslutning til Goos og Aagesen, opstillede Princip om Tro og Loves Ubrødelighed eller Forventningsprincipet som Enehersker over den danske Rets Tilsagnsregler i Stedet for det romanistiske Viljesdogme, betonede N. Lassen særlig den »pædagogiske Fare« ved Principet[8], pegede advarende paa, at ubefæstede Sjæle kunde
- ↑ U. f. R. 1868 S. 227, S. 849, 1869 S. 17. Jfr. om den unge juridiske Samtids Indtryk af Fægtningen N. Lassen i U. f. R. 1915 B S. 4.
- ↑ L. c. S. 643.
- ↑ U. f. R. 1886 S. 1.
- ↑ U. f. R. 1902 A S. 229.
- ↑ U. f. R. 1907 B S. 43.
- ↑ U. f. R. B S. 69, S. 122, 1912 B S. 230, 1914 B S. 274, S. 290, S. 297, 1915 B S. 41, S. 309, 1916 B S. 1, S. 8, S. 25, S. 33, S. 42 o. a.
- ↑ L. c. S. 2, S. 65, S. 97.
- ↑ Jul. Lassen: Vilje og Erklæring ved Afgivelse af formueretlige Tilsagn (Univprogr. 1905) S. 75.
