Side:UfR.1917B.1 Frantz Dahl - Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere.pdf/15

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

15

fristes til at opfatte det som et etisk Postulat, som et Axiom, ud fra hvilket man ved en simpel Deduktion skulde kunne løse de enkelte sig frembydende Problemer[1]. Det var ikke en efemer Døgnstrid, men en frugtbar Meningsudvexling — Klingerne vare forøvrigt skarpt nok hvæssede, — der har afsat tydelige og varige Spor i baade i Jul. Lassen's egen og i andre Forfatteres Produktion. En Række vægtige Bidrag til Obligationsrettens almindelige Del supplerede disse Undersøgelser. Ved sine »Kritiske Bemærkninger til Fortolkningen af D. L. 3—19—2«[2] søgte N. Lassen med vanligt Skarpsind og Klarhed at lyse op i den »Dunkelhed«, som omgiver dette Lovbrud; efter hans Opfattelse — eller Forslag — er det ikke alle Farer, men kun de noget mere usædvanlige, for hvilke Husbonden efter Artiklen skal svare. Omtrent samtidig foretog han en kritisk Analyse af Bredo Morgenstierne's Lære om Ansvaret for andres Retsbrud[3]. Yderligere »Bemærkninger til et specielt Punkt i Læren om Fuldmagt« ere gjorte af Kristian Sindballe[4]. Sin Stilling til den subjektivistiske Forudsætningsteori udviklede Ernst Møller i Tilslutning til sit Værk om »Forudsætninger«[5]. Om Debitors Ansvar for den efter Kontraktens Afslutning indtraadte Umulighed handlede Torp's juridiske Debutarbejde[6]. Myndigt og sikkert viste Jul. Lassen, hvorledes Begreberne Proformaværk og Omgaaelse ofte paa en uheldig Maade bleve forvexlede og identificerede, og anbragte dem derfor hver paa sit rette Sted[7]. Man oplevede her et Særsyn, at den lærde Teoretiker paa en saa simpel Maade, at man mindedes Historien om Columbus' Æg, viste den forbavsede Samtid, hvorledes man skulde komme de da grasserende »Møbellaan« til Livs: Meningen med Forordningen af 28de Juli § 1 var den, at Sikkerhedsstillelse af Løsøre kun kunde finde Sted enten saaledes, at Tingen overleveredes — uden Anerkendelse af constitutum possessorium —, eller saaledes, at Reglerne om Underpantsætning (Tinglæsning) iagttoges, og »Møbellaanene« bleve da ugyldige i Kollission med

  1. Jfr. senere N. Lassen i U. f. R. 1893 S. 267 o. ff., Bentzon l. c. S. 111.
  2. U. f. R. 1887 S. 48.
  3. U. f. R. 1887 S. 305, S. 817 og hertil Morgenstierne S. 753 og S. 929, iøvrigt et af de faa Tilfælde, hvor en ikke-dansk Forfatter er optraadt i »Ugeskriftet«.
  4. U. f. R. 1915 B S. 266.
  5. U. f. R. 1896 S. 1039, 1907 B S. 209.
  6. U. f. R. 1880 S. 353.
  7. U. f. R. 1890 S. 609. Jfr. Højesteretsdom af 13 Februar 1888, Højesteretstidende 1887—1888 S. 835, U. f. R. 1888 S. 479.