17
gennemgik Udkastet til Lov om Kommission, Handelsagentur og Handelsrejsende[1]. Bidrag til Læren om Værksleje ydede Henrik Vedel ved paany at rejse Diskussionen om, hvorvidt der vilde kunne ydes Haandværkere og Arbejdere, som have deltaget i et Byggeforetagende ved at præstere Arbejde eller Materiale dertil, bedre Sikkerhed for at erholde deres Tilgodehavende end den, der hidtil var bleven ydet dem[2]. Om condictio indebiti bragte »Ugeskriftet« for 1889[3] Jul. Lassen's grundlæggende Afhandling, som kastede nyt Lys over dette Spørgsmaal, der var behandlet af en Forgænger som Ørsted, med Stillingtagen til Francis Hagerup's Kritik af Lassen's Fortolkning af Betalingsretshandlen, og gennemsyret af Lassen's sædvanlige myreflittige og udtømmende Gennemgravning af Retspraxis.
Næsten som en Bog i Kvantitet var Aagesen's »Bidrag til Læren om Interessentskab og til Fortolkningen af Firmaloven 23. Januar 1862«[4], i Anlæg og Indhold vidt forskelligt fra den første sammenhængende danske Behandling af Æmnet, P. G. Bang' s »Udvikling af Læren om Interessentskab og de samme nærmest vedkommende Retsforhold«[5], der i alt væsentlig maa betragtes som en »almindelig Del« og en Udvikling af, hvorvidt Romerrettens herhenhørende Sætninger ere anvendelige paa dansk Ret, medens Aagesen's Arbejde, der atter afløstes af Torp's Interessentskab-Værk er en dogmatisk-analytisk Fremstilling af den hjemlige og norske Ret. Kort efter Emanationen af Firmaloven af 1ste Marts 1889 optraadte Henrik Vedel med »Nogle Bidrag til Forstaaelse«[6] af Loven. Gentagne Gange slog Torp til Lyd for en aarvaagen og skarptskuende Aktielovgivning og stemplede den herskende Retstilstand eller rettede sagt de praktiske Konsekvenser deraf som en Blamage for Landet[7]. Om den ubeslutningsdygtige, »undervægtige« Generalforsamlings Kompetence i Forhold til den supplerendes førtes en livlig Debat mellem N. H. Bache, Torp, C. L. David og L. A. Grundtvig[8]), medens Vinding Kruse
