Side:UfR.1917B.1 Frantz Dahl - Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere.pdf/19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

19

ling »Om Præskription af Panterettigheder« under Modsigelse af Lassen og Møller hævdede[1], at Panteretten ikke bortfalder ved Fordringens Forældelse, undtagen hvor særlige Ejendommeligheder ved Retsforholdet positivt vise, at Pantsætningen alene har haft til Formaal at tjene til Sikkerhed af virkelig existerende Fordringer. Diskussionen mellem de nævnte Skribenter blev udvidet ved nogle reale Betragtninger af Viggo Bentzon[2]. Et vigtigt og omstridt Spørgsmaal i Hævdslæren besvarede L. A. Grundtvig for sit Vedkommende i sin Prøveforelæsning »Hvorvidt bortfalde Underpanterettigheder ved 20aarig Hævd?«[3] hvor Forfatteren tog Stilling mod den nyeste hjemlige kategoriske Nej-Teori, hvis Fortjenester han dog ikke underkendte, navnlig i Retning af »at blotte den Løshed i Bevisførelsen«, som havde været den ældre, ogsaa af Grundtvig selv forsvarede Læres Svaghed. I »Ugeskriftet« for 1906 tog Torp til Genmæle til Forsvar for den angrebne Opfattelse.[4]

Landborettens jævnlig noget forviklede og vanskelige Retsforhold ere i »Ugeskrift for Retsvæsen« gjort til Genstand for Undersøgelser af L. Borup, Vitus Ingerslev og Oluf H. Krabbe. Den førstnævnte belyste den efter hans Skøn nye Retning i dansk Landbolovgivning, der markeredes af Fæsteloven af 19de Februar 1861[5]. Det af Regeringen i Rigsdagssamlingen 1916 fremsatte Forslag til Lov om Fæstegodsets Overgang til Selveje blev behandlet af Oluf H. Krabbe,[6] som tidligere[7] havde offentliggjort »Nogle Bemærkninger angaaende det ved Fr. af 10. Januar 1698 Kap. IV § 9 fastsatte Opmaal paa Tiende- og Landgildekorn«[8], medens Ingerslev bl. a. analyserede Fredskovspligtens Karakter[9].

Ikke mindst »Ugeskriftet«s litterære Behandling af Processen giver, som alt tidligere fremhævet, et paalideligt Billede af Faserne i Retstilstanden og Brydningerne her og den juridiske Interesse derfor, afmærket ved Etaperne: den hvilende, kæmpende og sejrende Retsreform. Bortset fra enkelte histo-

  1. U. f. R. 1891 S. 1, S. 33, 49, 65, 81, 225, 257, 337.
  2. L. c. S. 289.
  3. U. f. R. 1903 A S. 519.
  4. L. c. B. S. 185.
  5. U. f. R. 1867 S. 529
  6. U. f. R. 1916 B S. 106, jfr. hertil Aarep l. c. S. 153.
  7. U. f. R. 1905 A S. 52.
  8.  
  9.  U. f. R. 1872 S. 1083.