4
biörnsen og det juridiske Fakultet, særlig vigtige Højesteretsdomme, Procedure o.l. Ligesom de fleste andre ikke-Ørstedske Tidsskrifter fik »Astræa« kun en stakket Levetid. Helt har det ikke kunnet tilfredsstille det praktiske Retslivs Mænd, og sikkert heller ikke den juridiske Ungdom, der nu begyndte at røre Vingerne. At Ørsted ikke lod sine to Prøveforelæsninger offentliggøre i »Astræa«, men i »Minerva«, har muligvis haft andre, mere personlige Grunde; om de tre øvrige, hvoraf de to vedrørte den danske, den tredje den romerske Ret, siger han selv, at de ikke bleve trykte, fordi der i hin Tid ikke var noget Tidsskrift, hvorfor de passede[1].
Denne Mangel blev afhjulpen ved »Juridisk Maanedstidende« (I—II. 1802—03), det første juridiske Tidsskrift, hvor Ørsted's Navn anføres paa Titelbladet som Udgiver, iøvrigt sammen med Morgenstierne, C. F. Lassen og Jens Kragh Høst[2], og det Tidsskrift, der rent historisk set kan betragtes som Prototypen for »Ugeskrift for Retsvæsen«. Men i »Maanedstidende« vare Afhandlingerne kun »Bisag«, hvad Høst selv med et mismodigt Suk indrømmer[3]. Bredere i Anlæg og med større Udsyn tog Christian Krohg's »Juridisk Arkiv« (I. Kbhvn. 1803) derfor Luven fra det. Det var en ny Tone, der lød, da Krohg i sin »Forerindring« til Arkivets første Bind angav Retningslinien. I Tidsskriftet skulde — foruden Domme — samles juridiske Afhandlinger og Efterretninger om inden- og udenlandsk juridisk Litteratur og Lovkyndighed. Det var det Vindue ud mod Europa, som Ørsted, der, efter Krohg's Hjemvenden til Norge, allerede 1804 overtog Arkivets Ledelse, aabnede paa vid Gab. En anden Luftning er det, der blæser, da Ørsted stillede sit mægtige Geni og sin næsten ufattelige Arbejdskraft i den retslige Tidsskriftslitteraturs Tjeneste. Hans Tidsskrifter have bevaret deres Livskraft, forsaavidt man stadig maa søge tilbage til dem, medens de fleste af Samtidens andre ere stedte til Hvile i Litteraturens Katakomber. En Række af Ørsted's betydningsfuldeste Afhandlinger og Anmeldelser, baade af inden- og udenlandsk Litteratur, Bidrag til Rets- og Lovgivningsfilosofien, legislative og videnskabelige Meddelser o. s. v. saa Lyset der.[4] Samlet
