Side:UfR.1917B.1 Frantz Dahl - Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere.pdf/5

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

5

er der et uudtømmeligt praktisk-videnskabeligt Materiale. Det Maal, ethvert levedygtigt Rets-Tidsskrift — for øvrigt vel som alle andre Tidsskrifter — maa stille sig, at give et levende og tro Spejlbillede af Tidens hele Stræben og Tendens, at følge de Strømninger, der ere i Bevægelse, at pege paa de Problemer, som ere eller bør være under Debat, blev til fulde naaet. Men selv havde Ørsted saa meget paa Hjærte, hans Produktionstrang var saa vældig, at han maatte have Luft og Plads for det Rydnings- og Lugearbejde i stor Stil, han havde viet saa væsentlig en Del af sit Liv. Ogsaa kvantitativt var han den betydeligste Bidragyder til sine Tidsskrifter. Forholdsvis faa af hans jævnaldrende og yngre samtidige toge til Orde der. Maaske en Mangel, men en Mangel, der var en naturlig og næsten uundgaaelig Konsekvens af Retsvidenskabens Stand, baade, da Ørsted først slog Reveille, og under dens senere fremadskridende Udvikling, og af Førerens hele aandelige Personlighed.

1811 udkom sidste — 28de — Nummer af »Juridisk Arkiv«, men afløstes allerede kort efter aaf »Nyt juridisk Arkiv« (I—XXX 1812—20),[1], der atter 1820 succederedes af »Juridisk Tidsskrift«,[2] hvori den videnskabelige Retsforskning efter Ørsted's eget Sigende mere og mere fik Overhaand paa Domssamlingens Bekostning. Ørsted's Afskedsord i Fortalen til 16de Bind af »Juridisk Tidsskrift« var en sørgelig Følge af hin berygtede kongelige Resolution af 21de September 1826, som slog Pennen ud af hans utrættelige Haand, en Brutalitet, der til alle Tider vil være en uudslettelig Skamplet paa Frederik VI's Regering, næsten endnu mere oprørende end Frederik Vilhelm II's og Wøllner's herostratiske Voldsfærd overfor Oldingen Kant. Tidsskriftet blev fortsat, i samme Aand, indtil 1843 (Bind 40) under Ledelse, først af Kolderup Rosenvinge, P. G. Bang og J. O. Hansen, senere ogsaa under Medvirkning, dels af L. J. Holm, dels af A. L. Casse, hvilken sidste traadte i Tidsskriftets Spor ved sit »Nyt juridisk Tidsskrift« (I—IV 1842—45), hvor Domssamlingen er den overvejende, de litterære Bidrag, W. Ussing, Otto Müller, J. E. Kall o. a., derimod mere sparsomme. Efter Ophøret af Casse's Tidsskrift var Valpladsen overladt de

  1. Ørsted's »Arkiv for Retsvidenskaben og dens Anvendelse« (I—VI 1824—31) betegnes vel som »en ny afkortet Redaktion af juridisk Arkiv og tildels af juridisk Maanedstidende«, men indeholder i Virkeligheden baade nye Domme og nyt videnskabeligt Stof.
  2.