7
bejdet Oversættelse af Henke's »Lehrbuch der gerichtlichen Medicin«. At de Ørsted'ske Tidskrifter ogsaa vandt stor Udbredelse i Norge var saa at sige en Selvfølge. Kun en kort Levealder blev beskaaret de Organer for den gryende norske Retsvidenskab, der med Morgenstierne, L. Lange, J. H. Vogt, J. A. Hielm, P. Carl Lasson og C. Winther Hjelm som Bannerførere saa Dagens Lys. I Norge som i Sverige og Finland vare de juridiske Tidsskrifter iøvrigt skaarne over samme Læst som i Danmark, i Sverige f. Ex. Carl Schmidt's »Juridiskt Arkif« (Christianstad 1830—62), der fik en værdig Afløser i Christian Naumann's »Tidsskrift för lagstiftning, lagskipning och förvaltning« (Stockholm 1864—88.) De nu udkommende norske, svenske og finske Tidsskrifter ere i alt væsentlig støbte i tilsvarende Form som de danske. Et Samlingssted for de skandinaviske Landes retsvidenskabelige Forsken i videste Betydning, men uden Domssamling er det siden 1888 udkommende fællesnordiske »Tidsskrift for Retsvidenskab«. Det indtager en Plads for sig selv.
III.
1.
Saaledes var Jordbunden gødet, da »Ugeskrift for Retsvæsen« optog den Traad, der var bristet, da A. L. Casse's »Nyt juridisk Tidsskrift« gik til de Ørsted'ske Tidsskrifters Brigade. En Opkomling var »Ugeskriftet« da ikke. Dets Fremkomst betød ikke noget nyt eller ejendommeligt i Litteraturen. Den Opgave, det skulde løse, var ingen Ligning med to ubekendte. Det havde en Arv at løfte og udvikle. En gennemgang af og Oversigt over de hidtil foreliggende 50 Aargange vil søge at vise, hvorledes »Ugeskriftet« har røgtet sit Pund. Hvis dette enkelte Bind lignede hverandre som Bladene i et Spil Kort, maatte det siges at være vanslægtet fra Fædrene. Men paa Forhaand kan det vistnok siges, uden at møde Modsigelse, at »Ugeskriftet«, ikke mindst i det andet Hovedafsnit af sit Liv, har været været over Vej og Vejs Ende, at det giver et sanddru Billede af dansk Retsliv i det 19de—20de Aarhundrede, at det som Medarbejdere har forstaaet at samle en udvalgt Skare baade af Landets Teoretikere og Praktikere om sig. I dets Hæfter ere mødtes den modne, allerede navnkundige Forsker og den unge Begynder. Det ikke ganske nemme Problem saavidt muligt at styre midtstrøms mellem Praxis' Krav og Teoriens Ønsker er i det store og hele lykkelig løst. Lettest vil vistnok Teoretikeren være at
