Spring til indhold

Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu/370

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

366

Kleppur, saa havde samme dog været benyttet af Appellanten, Kjøbmand Ritchie, paa en retsstridig Maade og til Skade for hans Fiskerirettigheder i Ellida-Elvene.
Med Hensyn til førstnævnte Hovedgrund, saa kan Retten ikke bifalde samme; thi omendskjøndt Laxefiskeriretten ud for Jorden Kleppur, hvad der dog i den foreliggende Sag ikke er tilstrækkelig beviist, ikke havde været benyttet saa og saa længe, saa kunde Jorden aabenbart derved ikke tabe de Fiskerettigheder, som samme ellers tilkom, ligesaalidt som andre den tilhørende Rettigheder, alene ved deres Ikkebenyttelse, og end mindre kan Retten antage, at Indstævnte ved denne Omstændighed har erhvervet nogen Ret eller Rettigheder til Skade for Jorden Kleppur; thi skulde hiin Ikkeafbenyttelse have kunnet komme ham tilgode, saa maatte han i det Mindste paavise og godtgjøre, at denne Ret havde været benyttet af ham selv eller af hans Hjemmelsmænd, men herfor foreligger aldeles intet Beviis, og naar Indstævnte fremdeles har fremhævet, at det er ganske almindeligt hertillands, at Laxefiskeri er frakommet Jorder, som det dog Oprindeligen efter Landsloven har fulgt, uden at man nu er i Stand til at bevise, hvorledes samme er frakommet, saa kan dette Punkt, som ogsaa er modsagt, forsaavidt som det colliderer med Jonsbogens Llb. Cap. 26, ikke komme i Betragtning i denne Sag; denne Lovbestemmelse forudsætter tydeligen, hvad der ogsaa følger af sig selv, at den Servitut er og har været benyttet, som man vil gjøre Tilkald til paa Andres Grund, men som man mangler Adkomstdocumenter for, og gaaer aldeles ikke ud paa Præscription af Eiendomsrettigheder ved den blotte Ikkeafbenyttelse.
Forsaavidt Indstævnte i Forening med det ovenfor Anførte har fremhævet Adskilligt, som ifølge hans Anskuelse endog skulde vise, at Eierne og Opsidderne paa Kleppur have anerkjendt og opfattet deres Stilling ligeoverfor Indstævnte saaledes, at Jorden Kleppur ikke fulgte nogensomhelst Laxefiskeriret, saa er dette bygget paa den Omstændighed, at de ved forskjellige Leiligheder, f. Ex. dengang Indstævntes Skjøde af 11 December 1853 blev tinglæst, ikke skulde have fremkommet med Protest og senere forfulgt samme; men deslige Slutninger ere i enhver Henseende urigtige, allerede af den Grund, at en slig Tinglæsning og andet lignende, efter sin Natur og Loven, jfr. N. L. 1—4—87 jfr. 1—4—1, ikke i mindste Maade kunde formindske de Fiskerettigheder, som dem ellers tilkom ud for deres Jord, saa at de følgelig ikke havde