1151
Rigsretsdomme.
den saaledes indledede Retshandel ved at underskrive henholdsvis Kjøbekontrakten og Skjødet om den paagjældende Ejendom.
Til at antage det af Etatsraad Tietgen gjorte Tilbud, der gik ud paa at overtage Frederiks Kirkeplads for en Kjøbesum af 200,000 Kr. med Forpligtelse for ham til bl. A. i passende Stil at fuldføre den paa Pladsen staaende Kirkebygning, som efter Fuldendelsen med dertil hørende Grund skulde vedblive at være Statens Ejendom, findes daværende Finantsminister Krieger imidlertid ikke at have savnet den fornødne Kompetence. Ligesom nemlig Frederiks Kirkeplads ikke var eller er bleven behandlet som en Domæne, til hvis Afhændelse, der ifølge Grundlovens § 47 krævedes særlig Lovhjemmel, saaledes foreligger der ej heller iøvrigt Grunde, som kunde medføre, at Regeringen skulde være uberettiget til uden Rigsdagens Samtykke at afhænde denne Ejendom helt eller delvis, og efter dens særegne Karakter som væsentlig bestaaende af en fra Fortiden overleveret ufuldendt Bygning, hvis Værd formentlig bestod i dens anerkjendte kunstneriske og historiske Betydning, var det derhos fuldt berettiget ved Dispositioner over Ejendommen tillige at tage andre Hensyn end de rent finansielle, ligesom Regeringen ogsaa maatte kunne lade Kirkebygningen fuldføre, naar dette kunde ske uden Tilskud af Statskassen. Vel blev nu »Frederiks Kirkeplads og den derpaa værende Ruin« i Finanslovene for 1869-70 og følgende Aar opført blandt de Ejendomme, ved hvis Salg der antoges at ville indkomme kontante Summer, men hverken af de brugte Udtryk eller af de førte Forhandlinger kan det udledes, at Regeringens Myndighed herefter skulde være indskrænket til Salg af Pladsen og Kirkebygningen under Et med Ret for Kjøberen til at nedbryde denne sidste, og at Regeringen derimod skulde være udelukket fra — saaledes som sket — at afhænde en Del af Pladsen for en Kjøbesum, der efter de foreliggende Oplysninger maa betragtes som i og for sig passende, samt med Forpligtelse for Kjøberen til uden Udgift for Statskassen at fuldføre den Staten forbeholdte Kirkebygning. Forsaavidt de fornævnte Finanslove kunde anses at indeholde en Opfordring til Regeringen om i Forbindelse med Pladsen at sælge Kirkebygningen til Nedbrydelse, maa det endog, efter hvad der i saa Henseende foreligger, herved antages at være forudsat, at der ingen Udsigt var til
