Naturens høieste Produkt, er mit særdeles Studium; derfor maa jeg udbede mig Respekt for min Mening."
"Det er et vanskeligt Studium," meente Præsten.
"Ja nu slaaer De over paa de alvorlige Strænge, men — det er virkelig ogsaa et vanskeligt Studium. Det er et Vovestykke saaledes at styrte sig ind i alle de brogede Forhold, som Livet frembyder, og dog maa det være i disse man skal studere Mennesket, thi den døde, erfaringsløse Tænkning fra Studerekammeret er ikke nok."
"Men sæt nu, at Livet ikke frembyder os disse brogede Forhold, men flyver sagte og roligt hen, næsten uden en eneste Bølge."
"Jeg mener ikke, at den, der vil kjende Mennesket, selv maa leve et eventyrligt Liv, men jeg mener, at han maa færdes saavel i Hytten som i Palladset; han maa see Sjælen i hellig, andagtfuld Eenhed med Gud og midt i dens vilde, lidenskabelige Tummel; han maa see Uskyldigheden i dens rene, vestalske Tempel og derpaa gjennem alle Nuancer stige ned lige til Smudset i den væmmeligste Pøl."
"Nei, min unge Ven, skal Ens Menneskekundskab være Andet end et lustigt Spil med Vid, skal den kunne lede os til at rette vort eget Liv — kort sagt lære os ars vivendi, Kunsten at leve, da maa den aldrig
