"Lieutenant Zülich kommer her i Aften," fortsatte Fru Dahl, idet hun pakkede sit Strikketøi sammen.
"Hvem er det? Lieutenant Zülich? ham kjender jeg slet ikke."
"Nei han er først kommen her i Huset, efterat Du var taget paa Landet. Dahl har gjort hans Bekjendtskab i Klubben og da han boer her i Huset, kommer han næsten hver Aften og spiller et Parti med Din Onkel."
"Ja han er da ingen Grund, hvorfor jeg skulde blive", svarede Alfred leende, da hans Tante forlod Værelset.
"De kjender ham jo aldeles ikke", udbrød Jomfru Nielsen ivrigt.
"Derfor tiltrækker han mig heller ikke." Og nu henfaldt Alfred atter i Drømmerier, medens han dog stedse med Øinene fulgte enhver Bevægelse, Jomfru Nielsen gjorde. En Støi fra det tilstødende Værelse, hvor Ida larmede med Theekopperne, vækkede ham og efter et Øiebliks Betænkning, som om han var i Vilderede med hvad han skulde sige, strøg han sit lyse Haar fra Panden og spurgte: "hvorledes gaaer det egentlig med denne Oversættelse af Rousseau? Endnu er der Intet udkommet."
"Ja, jeg veed virkelig ikke," svarede Julie — Jomfru Nielsen — rask, idet hun bed en Ende Silke af.
