Side:Under Nordenvindens Svøbe.djvu/181

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

167

"KONEBAADEN"S UDFORDRINGSSANG


Hvis jeg ikke synger dig en Smædesang,
Maa jeg myrde dig.
Jeg skal harpunere dig
I Skulderbladet;
Jeg øvede mig
I Kast paa Klapmydser.
Nu fælder jeg dem i eet Kast …
Paa et Skær har jeg ogsaa øvet mig;
Harpunen gik langt ind i Klippen,
Og de rullende Søer skyllede over den.
Nu venter jeg kun paa dig,
Kyssetøj! …
Opad og Øster ud …

* * *

Opad og Øster ud …
Ha—jai—ja, ha—jai—ja …
Nord paa søgte jeg Land,
Da min Slægt var udryddet.
Jeg længtes og var uden Søvn.
Nu er jeg fattig,
Fordi jeg er barnløs …
Opad og Øster ud …
 
Opad og Øster ud …
Ha—jai—ja, ha—jai—ja …
Hvis jeg skulde træffe dig,
Sipulortaq,
Som før var min Svoger,
Du, som ligger
Hos Kunigsarfik's Datter,
Vil jeg neppe lade dig leve.
Lad din Vrede rejse sig
Paa din Søsters Vegne!
Jeg har forskudt hende …
Opad og Øster ud …