Side:Unge Mennesker.djvu/110

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

kornmod.


mellem de skuffede og smilede overlegent, mens han gik videre.

Og mange moralske Tanker fødtes paa Resten af Hjemturen, en bidende Kritik af det Liv, som ogsaa var hans, og som han oftere havde foragtet, naar han som i Aften havde lidt Skuffelse deri. Han samlede paa denne Tur megen Bitterhed.

Ved Omdrejningen til den Gade, hvor han boede, mens hans Tanker brødes med. Nemesisproblemet, var han nær bleven kørt over af en Droske, der kom svingende dernede fra.

Som et Lyn havde det ramt ham: »Var jeg nu bleven dræbt eller lemlæstet, hvilken skrækkelig Nemesis for mit Liv!« 

Men i samme Nu føjede han til: »Hvis »de andre« kendte mine barnagtige Tanker!« 

Endnu mens han med en tændt Svovlstik famlede efter Nøglehullet i en Dør, hvorpaa et Visitkort med Navnet Frits Heering, stud. med. var klistret, kæmpede hans ufilosofiske Hjærne med Nemesis-Tanker.


— 104 —