Side:Unge Mennesker.djvu/132

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

aftenvisiter.


var første Gang, hun skulde besøge ham i hans Hjem. Klokken var lidt over otte; Klokken ni skulde hun komme. Han var lidt ængstelig for, at der skulde være indtruffet Forhindringer.

Saa tænkte han ogsaa paa sin forlovede, der uventet var kommen til Byen. Det havde været ham lidt ubelejligt, men saa traf det sig saa heldigt, at hun skulde med en Tante, hos hvem hun boede, i et Aftenselskab, hvortil han ikke var bedt.

— Det bankede paa, og den unge Maler, Hjalmar Hoff, traadte ind. Hoff havde Værelse lige ved Siden af Broberg i samme Pensionat.

Han saa sig forundret om i det stærkt oplyste Værelse, og han fik Øje paa Opdækningen.

»Sé, sé — der ventes Dame, kan jeg tænke?« 

»Udmærket Dame endogsaa.« 

»Kan sé det paa Serveringen. Med Forlov, kære Broberg — De er stadig lige forlovet?« 

»Ikke en Smule Forandring.« 

»Og lige letsindig? Deres Moral har

— 126 —