aftenvisiter.
vide, du har været her. Hvad tror du, han vilde sige til, at du saadan uden videre besøger mig paa mit Værelse? Hvad vilde Folk i det hele taget sige?«
»Aa, Karsten. Det bryder vi os da ikke om? Vel — du synes ikke, der er noget galt i det?«
»Nej du, men mine Begreber om det passende er nu ogsaa saa temmelig i Strid med de almindelige. Jeg finder det naturligvis kun sødt af dig, at du kom. — Skal jeg ikke skænke dig et Glas Vin — det er Pajaret?«
Hun holdt paa hans Haand, mens han skænkede.
»Kun en Draabe til mig, Karsten. — Men hvordan slipper jeg da ud, naar han kommer?«
»Samme Vej som du kom, ned ad Bagtrappen. Han gaar altid ad Hovedtrappen. — Skaal, Charlotte. Tak for det, du besøger mig. Jeg haaber, du snart gør det om!«
Og de kyssedes med Glasset i Haanden, med den søde Vin endnu paa Læberne.
Lidt efter sagde hun:
— 132 —
