aftenvisiter.
Saa sagde hun et Øjeblik efter:
»Sig mig, Karsten, holder du umaadelig meget af denne Friis?«
»Ja, jeg holder meget af ham. Hvorfor spørger du?«
»Aa, jeg skal sige dig, det var forleden, jeg var sammen med et Menneske, som kendte ham herinde fra. Han roste ham just ikke.«
»Hvad sagde han da?«
»Han sagde, at han morede sig vel meget, og at han ikke syntes, at det var den allerbedste Omgang for dig. Er det sandt?«
»Hvad for noget?«
»At han morer sig saa meget.«
»Aa — han er saamæn ikke værre end de fleste unge Mennesker.«
Der blev en lille Pavse.
»Der var noget, jeg gerne vilde spørge dig om, Karsten. Men du maa ikke blive vred —«
»Nej, spørg du kun.«
»Det var det, at .... om du, Karsten, før vi blev forlovede, var en af de fleste unge Mennesker?«
— 134 —
