kærlighed.
i — saadan forlovet med Kys —; den er altfor varm.«
Lidt gnaven havde han trukket sig tilbage, men laa nu atter dorsk i Stolen.
»Ja, søde Julie, du har vist Ret — ak ja!«
Hun vendte sig om imod ham, støttet paa Albuen, og saa drillende paa ham.
»Kan du ikke hellere gjøre lidt Kur til mig? Som før vi var forlovede? Det er ikke nær saa generende — ikke nær. Man burde aldrig ha’e Lov til andet om Sommeren.«
»Ærlig talt, Julie, finder jeg, du kan være tilfreds med den Kur, der bli’er gjort til dig. Først Kammerjunkeren, saa den lille Adjunkt, saa Studenten, saa —«
»Du er vel ikke jaloux, Johan?« Og hun vendte sig saa stærkt om imod ham, at hun maatte støtte med den ene Fod ved Gulvet.
»Nej, Gudskelov, min Pige! De Børnestreger er vi da færdige med —«
»Hør, sig mig nu egenlig, Johan« — hun lagde sig atter tilbage og stirrede op i Loftet — »sig mig, mener Du virkelig, at det er saa dumt at være jaloux?»
— 47 —
