ægypteres gæstebud.
Hat, som er blæst af i Storm paa Frue Plads. Den, der løber efter for at fange den, er en Idiot. Man faar ondt i Ryggen af at bøje sig, det er alt. Farvel.«
Med et Ryk tvang han Tankerne tilbage fra deres tøjlesløse Løb. En Angst havde grebet ham for Vanvidet.
Hurtigt gik han frem og tilbage i Værelset og mumlede:
»Jeg er gal, gal — jeg er gal, gal!«
Det blev til en Melodi, han nynnede og som han lullede sig selv til Ro med.
Han satte sig ved Skrivebordet, og hans Blik faldt paa et Dameportræt derover.
»Havde jeg saa blot dig, Mo’r, — kunde jeg, naar alle de mørke Tanker kom, lægge mit Hoved til dit Bryst og hvile dér, saa godt, saa godt, som da jeg var Barn! Men ogsaa du forlod mig, og dog burde du have vidst, at en Moder ikke tør dø fra sit Barn. Mo’r, hvorfor skulde det dog ske?«
Hans Hoved faldt træt ned paa hans Haand. Med sløve Tanker stirrede han hen for sig. Da fødtes i ham langsomt
— 62 —
