ægypteres gæstebud.
»Brillant, Fasting, du er alligevel en Knop —?
»Nej stop — jeg kan ikke.«
»Sikke nu no’et Skidder. Nu var jeg allerede saa glad —«
»Nej, paa Ære jeg kan ikke. Du véd, at Carl Holm Kone er farlig syg, saa betænkelig, at jeg ikke tror, der er meget Haab. Jeg var der i Eftermiddags — den Gang laa hun rolig hen. Men kommer der et nyt Anfald, hvad der er mer end rimeligt, maa jeg gøre det sidste Forsøg med koldt Bad. Jeg sagde det til Holm og bad ham sende Bud, hvis der skulde ske noget, om det saa blot var en Antydning. Og nu risikerer jeg at faa Bud hvert Øjeblik hele Natten. Saa du forstaar nok, Pligten, kære Ven —!«
»Pligten for Fanden — nej min Sæl om jeg forstaar! Du kan da ikke sidde indemuret her fra Morgen ttl Aften og fra Aften til Morgen for at vente paa, om Holms Kone vil være saa venlig at faa det Anfald, som formodenlig slet ikke kommer. Det gaar med saadan noget som med Regnvejr. Naar man venter det og
— 67 —
