»en famille«
en af Dagene. Sé, her bor vi nu, der oppe ved Reflektionsspejlet. — Men naturligvis efter det, De sa’e —«
»Jeg forsikrer Dem, Frue, i Deres Hus vil jeg altid gerne —«
»Kan De da i Overmorgen? Ja, saa skal De høre fra min Mand; jeg tænker nok, han er hjemme den Aften; han vil være glad ved at sé Dem. Tak for Følgeskabet, Foersom.«
Hun stod paa Dørtrinet og rakte ham den behandskede Haand til Farvel. Solen skar hende lige i Øjnene, saa de fik et morsomt plirrende Smil, der klædte hende henrivende.
Han beholdt nogle Øjeblikke hendes Haand i sin, og det faldt ud af ham: »Og Tak for Moralprækenen!«
Hun tog sin Haand løs og løb med Kjolen samlet foran nogle Trin op.
Han stod og saá betagen efter hende. Saa vendte hun sig om og raabte ned til ham: »Nar os nu ikke, Foersom, for saa bliver jeg vred!«
»Hvor kan De tro!«
Han stod og lyttede efter hendes smaa
— 85 —
