»en famille«
»Aa ja, det glemte jeg. Efter Middag drikker vi Kaffe sammen; Holm ryger sig en Cigar, jeg en Cigaret; men naar en Fjerdedel af Holms Cigar er røget, sover han —«
Holm lo.
»Det er vel af Flovhed, du lér, min Ven? Efter Middagssøvnen maa Holm igen paa Kontoret — er det ikke forfærdeligt, at han er nødt til at arbejde saa strængt.?
Og atter saá Foersom dette Smil, som syntes ham saa underlig ublufærdigt.
»I Begyndelsen vi var gift, var der ikke saa travlt; men Holm udvider stadig sin Forretning. Om Aftenen, at sige da naar han er hjemme, er han meget søvnig. Men for Resten er der om Vinteren saa mange Møder og saadan noget — aa, du har det drøjt min Ven!«
»Jeg klager ikke.«
»Nej, kære, det er din Storhed.«
»Men, Frue, hvad ta’er De Dem da for?«
»Aah — jeg har jo Barnet.«
»Dér løj du rent ud sagt, Laura. Skal
— 90 —
