»en famille«
vi endelig tale om, hvem der har Barnet, saa er det nok nærmest Tante. Tante, skal jeg sige Dem, Hr. Foersom, er min Moster, et gammelt Skind, som kun duer til at omgaas Børn. I denne Tid har vi hélt lagt Beslag paa hende.«
»Naa, ja ja — saa keder jeg mig da. Det er ogsaa en Beskæftigelse.«
Klokken blev over ni, de andre Gæster var stadig ikke kommet, og Holm begyndte at tale om at løbe over at hente dem.
Endelig ringede det. Holm fór ud i Entreen, man hørte ham skænde temmelig højrøstet. En lille spagfærdig Herrestemme gjorde Undskyldninger.
Bogholder Nielsen med Frue traadte ind, fulgt af Holm, der hviskede noget til Konen. Hun svarede ikke og saá forstemt ud.
Fru Holm og Fru Nielsen kyssedes.
»Bedste Fru Nielsen, hvor De kommer sént.«
»Lad os nu ikke tale mer om det, Laura. Fru Nielsen har haft saa mansre Fortrædeligheder med Børnene, der ikke er raske. Maa jeg præsentere —«
— 91 —
