de for vore Øine, at vi saa Bladerne og Indgraveringerne derpaa. Vi vide, at det er ved Gud Faders og vor Herres Jesu Kristi Raade, at vi saa og bære Vidne om, at disse Ting ere sande, og det er forunderligt for vore Øine, ikke desmindre befalede Herrens Røst os, at vi skulde bære Vidnesbyrd derom; og for at være lydige mod Guds Befaling, bære vi Vidnesbyrd om disse Ting og vi vide, at om vi ere trofaste i Kristo, da ville vore Klæder blive fri for alle Menneskers Blod, og vi fundne pletfri for Kristi Domstol og skulle leve med ham evindelig i Himlen. Og Ære være Faderen, Sønnen og den Helligaand, som ere en Gud, Amen!
Oliver Cowdry, David Whittmer, Martin Harris."
I de to Aabenbaringer af Marts 1829, som foran ere anførte, siger Herren, at disse tre Vidner skulle se Brystspændet, Labans Sværd, Urim og Thummim tilligemed Guldspladerne. De saa dengang Befaling til at "bære Vidnesbyrd" derom, og vi finde ikke et eneste Ord angaaende disse Ting i det anførte Vidnesbyrd. "I skulle alle vidne, at I have set dem ligesom min Tjener Joseph har set dem," hedder det, men da be ikke vidne om disse Ting, er det rimeligt at antage, at de heller ikke have set dem. Gud videre: ". . . . I have set dem, ligesom min Tjener Joseph har set dem," følgelig har Joseph Smith heller ikke set dem. Det er ogsaa nogle uforstaaelige Udtryk, der bruges i Vidnesbyrdet: Engelen kommer ned fra Himlen for at vise dent Pladerne for deres Øine, "og dette saa forunderlig ud for deres Øine", men alligevel befalede Herrens Engel dem at bære Vidne derom; og "for at være lydige mod Herrens Befaling er det, at vi bære Vidnesbyrd om disse Ting;" dersom disse tre Sandhedsvidner (?) havde fet, hvad de fortælle, vilde de utvivlsomt frivilligt have fortalt det til Høie og Lave som et stort Mirakel, men kun forat være lydige og "efterkomme Herrens Befaling", fortælle de det eller rettere underskrive de det af Joseph Smith forsattede Vidnesbyrd.
Der er en anden mærkelig Omstændighed ved Aabenbaringen til Martin Harris i Aaret 1829. Herren
