følgende Dag laante Smith Stenen, som Chase var noget uvillig til at give fra sig, og kort efter begyndte Smith at fortælle om mange forunderlige Ting, som han kunde se i Stenen. Chase forlangte og fik Stenen tilbage. I 1825 laante Smith igjen Stenen under det Paaskud, at han ønskede den af en meget vigtig Grund, og lovede strax at returnere den. I Efteraaret 1826 sendte Chase Bud efter Stenen, men Smith nægtede at tilbagelevere den. -- "Smith fortalte mig, at han havde fundet sin gyldne Bibel og sagde "om din Sten ikke havde været, saa kunde jeg ikke have modtaget Bogen". Han bad mig da om at lave ham en Kasse til at lægge Bogen i, men dette nægtede jeg at gjøre". 1830 forlangte Chase atter Stenen tilbage af Hiram Smith, Prophetens Broder, i Overværelse af Martin Harris. "Hiram sagde, at jeg kunde ikke saa den, forbi Joseph brugte den til at oversætte sin ny Bibel ved. Da jeg sagde, at det var min Sten, og at jeg maatte have den, blev Martin Harris rasende, kaldte mig en Løgner og greb mig i Kraven. Hiram tog ogsaa Del i Striden, viste mig sine knyttede Næver og behandlede mig paa en meget uforskammet Maade". Chase fik aldrig Stenen tilbage.
Dette Vidnesbyrd bestyrkes af en beediget Forklaring, som Isaac Hale, Smiths Svigerfader, afgiver: "Jeg blev først kjendt med Joseph Smith i November 1825. Han var da i Tjeneste hos nogle Mænd, som man kaldte Skattegravere og hans Bestilling var det at se -- eller indbilde at han kunde se -- Mineralier og stjulte Skatte, ved Hjælp af en Sten, som han lagde i fin Hat og holdt for sit Ansigt. Paa samme Maade paastod han, at kunne læse og oversætte Bladerne, med Stenen i Hatten og Hatten for Ansigtet, medens Pladerne vare gjemte underneden".
Isaac Hales Vidnesbyrd har særlig Vægt, fordi en Del af "Oversættelsen" skete i hans Hus, indtil Hale blev træt af Bedrageriet og viste Oversætteren Døren.
Joseph har saaledes efter al Rimelighed været i Besiddelse af visse naturlige Gjenstande, der have tjent
