Side:Vortidsmuhameden00ahma.pdf/31

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Propheten vedblev stadig at modtage Aabenbarelser fra Himlen angaaende Kirkens aandelige og verslige Forhold og dette i Forbindelse med en vis Snuhed er rimeligvis Grunden til at han, skjøndt omgivet af Mænd, som i Lærdom og Dannelse vare ham langt overlegne, bog stedse vedblev at indtage første Plads og høieste Rang. Men man beskylder Joseph Smith for at have handlet efter den Grundsætning at en Hyrde ikke alene bør vægte men ogsaa klippe sin Hjord. Vist er det, at han indlod sig paa mange kommercielle Foretagender som enten laa over hans Horizont eller ogsaa grændsede nær til det kriminelle. I 1831 oprettedes saaledes "Kirtland Sikkerheds Bank", som fik Ret til at udstede Sedler; disse, som vare smukt udgraverede med Joseph Smiths Navn paa som Bankens Kasserer og Sidney Rigdon som dens Præsident, havde i Førstningen en god Afsætning; thi Ingen ventede, at Folk, som daglig havde Sammenkomster med Herren selv og hans Engle, kunde sinde paa at udstede Sedler, uden at være i Besiddelse at det tilsvarende Kontantbeløb. Men Boblen brast omsider, nogle Bankierer i Pittsburg sendte en vis Mr. Jones til Kirtland Sikkerheds Bank for at saa en hel Mængde Sedler omvexlede med Valuta. Mr. Jones gjorde sin Opvartning hos Bankens Præsident, Sidney Rigdon, og forhørte først med megen Deltagelse om de "sidste Dages Hellige" og "den gode Sags Fremgang" i det Hele taget. Sidney Rigdon følte sig meget smigret ved disse Forespørgsler, men da Seddelbunken derefter kom for Dagen tog Bankpræsidenten Anledning til at bemærke, at Mr. Jones opførte sig som "en Ulv i Faareklæder". Banken vilde ikke indfri disse Sedler, thi det vilde skade den og "Sedlerne kunde kun gjøre Nytte, naar de cirkulerede imellem Folk". Mr. Jones bad om, at der maatte blive gjort en Undtagelse fra Bankens Regler til Fordel for ham; men Rigdon var komplet urokkelig i saa Henseende og gjorde ham bekjendt med at han aldrig havde anmodet ham eller nogen anden om at tage Sedlerne, og henledede sluttelig hans Opmærksomhed paa det interessante