Side:Vortidsmuhameden00ahma.pdf/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

med sin Hær bestaaende af 205 Mand til Clay County i Missouri, hvor de fra Independence fordrevne havde søgt Tilflugtssted, men de, som vare komme for at ødelægge, bleve selv ødelagte af en Slags ondartet Kolera, som hjemsøgte Prophetens Leir og bortrykkede mange af hans Krigere. Denne Omstændighed i Forbindelse med, at Hedningerne stode parate til at modtage Profeten fremkaldte en ny Aabenbaring, hvori han meddelte Zions Hær, at dette var Straffen, fordi de ikke havde lyttet til Herrens Ord etc., og dermed var Felttoget til Gude. Propheten drog tilbage til Kirtland og det ny Jerusalem forblev i Hedningernes Besiddelse. Da Joseph Smith efter sin Flugt fra Kirtland kom tilbage til Missouri opstod der snart igjen, som man kunde vente nye Uroligheder. Fjendtlighederne udbrød 6te Angust paa en Valgdag i Gallatin, Davis Co.; dette var egentlig kun et simpelt Slagsmaal, men Hadet mellem Befolkningen og Mormonerne var allerede saa stærkt, at man strax væbnede sig paa begge Sider. Hele Missouris nordlige Del holdtes i Aande af de mest overdrevne Rygter om blodige Sammenstød med Mormonerne, og Statens Guvernør, Boggs, lod Generalmajor Atchison marschere derhen med 400 Militstropper, der senere bleve endnu yderligere forstærkede, for at opretholde Ordenen.

Den 23de Oktober forefaldt det første Sammenstød mellem Mormonerne og en vis Kaptain Bogarts Militskompagni. x dette havde Mormonerne tre Døde og ni Saarede, medens Bogart kun mistede en Mand, men ikke destomindre benyttede nogle ildesindede Personer sig af Omstændighederne til at sætte de taabeligste Rygter i Omlob. Man fortalte saaledes, at hele Bogarts Kompagni var nedsablet af Mormonerne og deraf tog Guvernør Boggs Anledning til at udstede den Ordre, at alle Mormoner skulde enten udryddes eller bortjages af Staten.

En saa grusom og uoverlagt Ordre til en i Forvejen stærkt, ophidset Befolkning havde naturligvis de beklageligste Følger, som f. Cr. det beklagelige Myrderi ved Haun Mills, hvori atten eller nitten mormonske