Eder, agter jeg skyldig!" (Pagtens Bog, 35te Stykke). At tilskrive en alvidende og uforanderlig Gud Oprindelsen til en saadan Aabenbaring er naturligvis ligefrem Gudsbespottelse. Idag finder Herren det fornødent at engagere Oliver Cowdry, for at hjælpe sin Tjener Joseph med at oversætte og betroer ham "Gaver" og "Kræfter", som "ingen Magi skal kunne tage udaf hans Hænder"; men imorgen betænker han sig, og fortæller, at hans Hjælp er ikke fornøden. Idag siger Herren: "Sandelig, sandelig, saavist som jeg lever, saa vist skal Du annamme Kundskab om, hvad Du begjærer i Tro" etc., og imorgen beder han "sin Søn, Oliver", at være "taalmodig og ikke at knurre", forbi han tager sit Ord og sin Ed tilbage thi "det er Visdom for mig, at handle saaledes imod Dig!" Siger Herren.
Oliver havde gjort Alt, hvad Herren havde befalet ham for at faa "Kundskab", han havde opfyldt sin Del at Kontrakten og Herren finder ingen Feil ved ham eller ved Joseph: "Ingen af Eder agter jeg skyldig". Men hvad var der da i Veien med "min Søn Oliver?" -- Jo simpelthen det: han har ikke forstaaet!" han har været enfoldig nok iil virkelig at tro paa Smiths "Guldplader med det forbedrede Ægyptiske", som skulde oversættes "ved Guds Gave og Kraft", men det var ingenlunde paa den Maade Tingene skulde tages. Ordbøger og Sprogkyndigheder kunde heller ikke hjælpe, thi ingen havde før hørt Tale om "forbedret Ægyptisk". -- Vanskelighederne syntes for almindelig Forstand at være uovervindelige. Hvor forbauset og let om Hjertet maa Oliver derfor ikke være blevet, da Herren Kommer og for tæller ham: "Se Du har ikke forstaaet . . . . Se; jeg siger Dig, Du maa udstudere det i dit Sind!" -- Her er Joseph Smith og Mormonismens hele Hemmelighed! Her er Mormonbogens guddommelige Oprindelse og Fremkomst! Hvilken simpel og naturlig Maade er det ikke, at "udstudere" eller udspekulere en Ting i sit eget Sind. De hellige Skribenter maatte følge den Helligaands Indskydelser idet de skrev, men Joseph Smith
