Forslag til Danmarks Riges Grundlov

Fra Wikisource, det frie bibliotek
 
Gå til: Navigation, søg
Forslag til Danmarks Riges Grundlov
Forslag til Danmarks Riges Grundlov
af Rigsdagen

Statsministeriet København 1939


Forslag til Danmarks Riges Grundlov (1939).djvu Forslag til Danmarks Riges Grundlov (1939).djvu/1 1-14

PD-icon.svg Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.

Det Forslag til Danmarks Riges Grundlov, hvorom Folkeafstemningen vil finde Sted, lyder som nedenfor anført.
Statsministeriet, Maj 1939.


Forslag

til

Danmarks Riges Grundlov.




I.

§ 1.

Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I. og II. fastsatte.

§ 2.

Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.

§ 3.

Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.

II.

§ 4.

Kongen kan ikke uden Den Forenede Rigsdags Samtykke være Regent i andre Lande.

§ 5.

Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.

§ 6.

Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gælder om de kongelige Prinser.

§ 7.

Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftligt i Statsraadet en højtidelig Forsikring om ubrødeligt at ville holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes to ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i dennes Arkiv, den anden tilstilles Rigsarkivet til Opbevaring. Kan Kongen paa Grund af Fraværelse eller af andre Aarsager ikke umiddelbart ved Tronskiftet afgive denne Forsikring, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger afgivet Forsikringen, tiltræder han umiddelbart ved Tronskiftet Regeringen.

§ 8.

Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger Den Forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.

§ 9.

Statens Ydelse til Kongen bestemmes for hans Regeringstid ved Lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.

Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld.

§ 10.

For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes uden for Riget.

III.

§ 11.

Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gennem sine Ministre.

§ 12.

Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov.

§ 13.

Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.

§ 14.

Ministrene kan af Kongen eller Den Forenede Rigsdag tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager.

§ 15.

Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7 nævnte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen.

I Statsraadet forhandles alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger.

§ 16.

Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal afgive sit Votum til Protokollen. og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet.

§ 17.

Nærmere Regler om Besættelse af Tjenestemandsstillinger fastsættes ved Lov. Ingen kan ansættes som Tjenestemand uden at have Indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af Kongen, afgiver en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.

Om Afskedigelse, Forflyttelse og Pensionering af Tjenestemænd fastsættes Regler ved Lov, jfr. dog herved § 69.

De af Kongen udnævnte Tjenestemænd kan forflyttes uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved lider Tab i de med Tjenesten forbundne Indtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse eller Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Klasser af Tjenestemænd, foruden den i § 69 fastsatte, bestemmes ved Lov.

§ 18.

Kongen kan ikke uden Den Forenede Rigsdags Samtykke erklære Krig eller slutte Fred, indgaa eller ophæve Forbund eller Handelstraktater, afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.

§ 19.

Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 42 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter.

§ 20.

Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse.

§ 21.

Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Den Forenede Rigsdags Samtykke ikke længere end to Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil næste ordentlige Rigsdagssamling.

§ 22.

Kongen kan opløse Rigsdagen. Nye Valg skal afholdes inden to Maaneder efter Opløsningen, og Rigsdagen skal træde sammen senest en Maaned efter, at Valgene har fundet Sted.

§ 23.

Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.

§ 24.

Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et endeligt vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdagssamling, er det

bortfaldet.

§ 25.

I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal forelægges Den Forenede Rigsdag, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder.

§ 26.

Kongen kan benaade og give Amnesti. For Straffe, idømt af Rigsretten, kan Ministre dog kun benaades, saafremt mere end tre Fjerdedele af Rigsdagens Medlemmer i et Møde i Den Forenede Rigsdag stemmer derfor.

§ 27.

Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov.

§ 28.

Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven.

IV.

§ 29.

Rigsdagen bestaar af 210 Medlemmer. Den deles i Overensstemmelse med de i § 33 indeholdte Forskrifter i et Folketing med 140 Medlemmer og et Rigsting med 70 Medlemmer.

§ 30.

Den Forenede Rigsdag dannes ved Medlemmernes Sammentræden i een Forsamling.

§ 31.

Valgret til Rigsdagen har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, er fyldt 23 Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre den paagældende paa Grund af Umyndiggørelse eller Konkurs er ude af Raadighed over sit Bo.

Det bestemmes ved Lov, i hvilket Omfang Understøttelse, som i Lovgivningen betragtes som Fattighjælp, medfører Tab af Valgret.

Det bestemmes endvidere ved Lov, at Personer, som er straffet paa nærmere angiven Maade, ikke har Valgret.

§ 32.

Valgbar til Rigsdagen er enhver, som har Valgret til denne, medmindre vedkommende er straffet for en Handling, der i almindeligt Omdømme gør ham uværdig til paa det givne Tidspunkt at være Medlem af Rigsdagen.

§ 33.

Af Rigsdagens 210 Medlemmer vælges 175 blandt de i Kredse opstillede Kandidater.

34 Medlemmer udpeges efter Forholdstal paa Grundlag af den ved Rigsdagsvalget (uden for Færøerne) stedfundne Stemmeafgivning til at indtræde i Rigstinget. Denne Udpegning sker efter Kandidatlister, der er anmeldt efter de i Valgloven givne Regler for Opstilling af saadanne Lister. Listerne maa ikke omfatte Personer, der opstilles i Kredsene som Kandidater ved Rigsdagsvalget.

De folkevalgte Medlemmer af Færøernes Lagting vælger 1 Medlem af Rigstinget.

Naar Rigsdagsvalg. har været afholdt, sammentræder — straks efter at de i § 34 omhandlede Afgørelser har fundet Sted — de i Kredse efter Forholdstal valgte til et Møde og udpeger ved Forholdstalsvalg af deres egen Midte yderligere 35 til at indtræde i Rigstinget.

De øvrige 140 kredsvalgte Rigsdagsmænd udgør Folketinget.

De nærmere Regler for Valgene gives ved Valgloven, der til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne fastsætter Valgmaaden og træffer Bestemmelse om Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse. Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed.

Ved Valgloven gives ligeledes de nærmere Regler vedrørende Valg af Stedfortrædere og angaaende Fremgangsmaaden i de Tilfælde, hvor Omvalg maatte blive nødvendigt.

§ 34.

Den Forenede Rigsdag afgør selv Gyldigheden af de stedfundne Valg.

§ 35.

Rigsdagens Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.

V.

§ 36.

Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag efter den 1. November, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.

§ 37.

Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen dog sammenkalde den paa et andet Sted i Riget.

§ 38.

Rigsdagen er ukrænkelig.

Den, der antaster dens Sikkerhed eller Frihed, udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi.

§ 39.

For Den Forenede Rigsdag fremsættes: Forslag om Ændringer i Grundloven, Lovforslag angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse og Forslag til Beslutninger i Henhold til herom gældende Lovgivning, Forslag til Finanslov, Tillægsbevillingslov og midlertidig Bevillingslov samt Forslag til Lov om Statslaan, alt for saa vidt de paagældende Forslag fremsættes af Regeringen.

Alle andre Lovforslag og Forslag til Beslutning af Rigsdagen forelægges, for saa vidt ikke andet maatte være bestemt i Grundloven, for Rigsdagens Ting. Regeringen kan dog under overordentlige Forhold for Den Forenede Rigsdag lade fremsætte vigtige Forslag til Love og andre Beslutninger: saafremt Regeringen fremsætter Ønske derom, skal Forhandlingerne, naar disse Sager behandles, være hemmelige.

Den Forenede Rigsdag kan til enhver Tid udtale sig angaaende den af Regeringen førte Politik og hermed i Forbindelse staaende Forhold.

Lovforslag og Forslag til Beslutning af Rigsdagen, om hvilke Tingene efter sædvanlige Behandlinger ikke har kunnet opnaa Enighed, samt Regeringsforslag, der under Behandlingen i Tingene har faaet Flertal imod sig, behandles derefter i Den Forenede Rigsdag (jfr. § 46).

I Den Forenede Rigsdag forhandles Forespørgsler stillet i et af Rigsdagens Ting og fra dette henvist til Forhandling i denne (jfr. § 55).

Den Forenede Rigsdag kan efter Forslag af Statsministeren eller af en Fjerdedel af Rigsdagens Medlemmer til enhver Tid bestemme, at et Regeringsforslag, der foreligger til Behandling i Rigsdagens Ting, skal færdigbehandles inden en vis Frist, og at Forslaget, hvis Fristen oversiddes, da skal overgaa til Behandling i Den Forenede Rigsdag, hvor det undergives to Behandlinger.

§ 40.

Den Forenede Rigsdag kan selv eller paa Foranledning af et af Tingene nedsætte Kommissioner til at undersøge almenvigtige Sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som af offentlige Myndigheder.

Rigsdagens Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal og foretages af Den Forenede Rigsdag.

§ 41.

Ved hver ordentlig Rigsdags Aabning afgiver Statsministeren en Redegørelse for Rigets almindelige Stilling og de af Regeringen paatænkte Foranstaltninger.

Naar Den Forenede Rigsdag er sat, fremlægges i Den Forenede Rigsdag Statsregnskabet for det foregaaende Finansaar, og en Redegørelse gives for Statens finansielle Stilling, hvorpaa en almindelig Forhandling om Rigets Anliggender finder Sted.

Senest den 15. Januar fremsættes Forslag til Finanslov for det følgende Finansaar.

Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, fremsætter Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, ved hvilken den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse. Herved skal iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger uden for den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.

Rigsdagssamlingens Slutning finder Sted i Den Forenede Rigsdag.

§ 42.

Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ikke opkræves.

Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en af Rigsdagen vedtaget Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov.

§ 43.

Rigsdagen vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter er opført deri, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelt. Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.

Det aarlige Statsregnskab — med Revisorernes Bemærkninger — forelægges Den Forenede Rigsdag til Beslutning.

§ 44.

Hvert af Rigsdagens Ting er berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende vedtage Love.

§ 45.

Forinden et for et af Tingene forelagt Lovforslag kan endeligt vedtages, skal det undergives tre Behandlinger i det Ting, for hvilket det er forelagt, og to Behandlinger i det andet Ting, jfr. dog Stk. 2, 2det og 3die Punktum, og § 39, sidste Stykke. Naar et Lovforslag, efter at være behandlet i det Ting, for hvilket det er forelagt, oversendes til det andet Ting, bestemmer dette uden Forhandling, om Forslaget straks skal overgaa til sidste Behandling eller forinden skal drøftes i et Udvalg.

Et Lovforslag, der fremsættes for Den Forenede Rigsdag, skal, inden det endeligt vedtages, undergives tre Behandlinger i denne. Forslag, der fra Rigsdagens Ting oversendes til Den Forenede Rigsdag i Henhold til § 46. Stk. 1. undergives een Behandling. Forslag, der oversendes i Henhold til § 46, Stk. 2, undergives to Behandlinger.

§ 46.

Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting; hvis det dèr forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ikke Enighed, oversender Formanden for det sidstnævnte Ting Lovforslaget til Den Forenede Rigsdag, hvor det straks henvises til Udvalg.

Til Den Forenede Rigsdag oversendes ligeledes saadanne af Regeringen fremsatte Forslag, hvis videre Behandling eller endelige Vedtagelse i et af Tingene ved stedfunden Afstemning har faaet Flertal imod sig. Tinget kan ikke til en saadan Afgørelse knytte nogen Udtalelse.

§ 47.

I den ordentlige Rigsdagssamling kan intet Lovforslag fremsættes af Regeringen senere end den 15. Februar. Undtagelse herfra kan dog ske, naar særlige Forhold gør det paakrævet.

§ 48.

Ethvert nyt Medlem afgiver, naar hans Valg er godkendt, en højtidelig Forsikring

om at ville holde Grundloven.

§ 49.

Rigsdagsmændene er alene bundet ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.

Tjenestemænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget.

Det bestemmes ved Lov, i hvilket Omfang en Tjenestemand, som indtræder i Rigsdagen, skal eller kan fritages for at udføre den ham paahvilende Tjeneste, og hvilken Virkning en saadan Fritagelse skal have paa hans lønningsmæssige Forhold.

§ 50.

Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer drages til Ansvar uden for samme, medmindre det Ting, hvori Ytringerne er fremsat, meddeler Samtykke dertil. Er Ytringerne fremsat i Den Forenede Rigsdag, udkræves dennes Samtykke.

§ 51.

Kommer en gyldig valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, jfr. § 32, mister han den af Valget flydende Ret.

Afgørelsen af, om en Rigsdagsmand har mistet sin Valgbarhed, træffes af Den Forenede Rigsdag.

§ 52.

Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, naar de tillige er Rigsdagsmænd.

§ 53.

Den Forenede Rigsdag og hvert af Tingene vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet.

§ 54.

Den Forenede Rigsdag kan kun tage Beslutning, naar over Halvdelen af Medlemmerne er til Stede og deltager i Afstemningen.

Tilsvarende Bestemmelse gælder for Rigsdagens to Ting.

§ 55.

Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, fremsætte Forespørgsler til Ministrene for at æske disses Forklaring.

Tinget afgør i hvert Tilfælde, om Sagen skal nyde Fremme, og i bekræftende Fald, om den vil være at henvise til Forhandling i Den Forenede Rigsdag. Statsministeren eller den Minister, til hvem Forespørgselen er rettet, kan dog, naar Samtykke til Sagens Behandling er givet, men før dennes Paabegyndelse, forlange Sagen henvist til Den Forenede Rigsdag.

I Forbindelse med Behandling af en Forespørgsel i et af Tingene kan Beslutning ikke tages.

§ 56.

Til Den Forenede Rigsdag indgives Andragender, som vedrører Sager, der i Grundloven er henvist til Behandling alene i Den Forenede Rigsdag; det kan kun ske gennem en Rigsdagsmand.

Andragender vedrørende alle andre Sager indgives til et af Rigsdagens Ting gennem et af dets Medlemmer.

§ 57.

Rigsdagens Møder er offentlige, jfr. dog § 39, Stk. 2. Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpaa det ved Afstemning afgøres, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.

§ 58.

Den Forenede Rigsdag og hvert af Tingene fastsætter hver for sit Vedkommende de nærmere Bestemmelser, som vedrører Forretningsgangen og Ordenens Opretholdelse.

§ 59.

Naar Den Forenede Rigsdag er sat, vælger den et Finansudvalg. Dette forbliver bestaaende efter Samlingens Slutning indtil næste Samlings Aabning for i særlige Tilfælde at kunne raadspørges af Regeringen. Hvis Rigsdagen opløses, bliver Finansudvalget dog kun bestaaende indtil den Dag, fra hvilken Opløsningen regnes.

Det kan ved Lov bestemmes, at særlige Udvalg, nedsat af Den Forenede Rigsdag, kan blive bestaaende efter Samlingens Slutning paa samme Maade som Finansudvalget.

§ 60.

Folkeafstemninger til Prøvelse af Love og Lovforslag, der er vedtaget af Rigsdagen, kan finde Sted under Iagttagelse af de i denne Paragraf og i Valgloven givne Regler.

Naar et Lovforslag er vedtaget af Rigsdagen, kan to Femtedele af Rigsdagens Medlemmer i et Møde i Den Forenede Rigsdag, sammenkaldt af mindst 15 Medlemmer paa den Maade og inden for den Frist, der er fastsat i Forretningsordenen, ved foretagen Afstemning begære Loven eller Lovforslaget prøvet ved Folkeafstemning. Meddelelse herom tilstilles snarest Statsministeren, der derefter lader Loven eller Lovforslaget bekendtgøre. Folkeafstemningen iværksættes efter Regeringens nærmere Bestemmelse tidligst 12 og senest 18 Søgnedage efter Bekendtgørelsen.

Endvidere skal Folkeafstemning finde Sted, saafremt mindst en Trediedel af Rigsdagens Medlemmer paa samme Maade og inden for samme Frist som i Stk. 2 anført fremsætter Begæring derom, og denne inden for et Tidsrum, der begynder 6 Søgnedage efter Lovens eller Lovforslagets Bekendtgørelse og strækker sig over 6 Søgnedage, faar Tilslutning fra 15 pCt. af de Vælgere, der ved det nævnte Tidsrums Udløb er opført som valgberettigede paa Valglisterne. Folkeafstemningen iværksættes tidligst 12 og senest 18 Søgnedage efter Opgørelsen af Vælgernes Tilkendegivelse.

Ved Bestemmelse om Slutning af en Rigsdagssamling skal der tages Hensyn til de i Stk. 2 og 3 omhandlede Frister.

Ved Folkeafstemningen stemmes for og imod Loven eller Lovforslaget. Til Lovens eller Lovforslagets Bortfald kræves, at et Flertal af de i Afstemningen deltagende Vælgere, dog mindst 35 pCt. af samtlige Vælgere, har stemt derfor.

Finanslove, Tillægsbevillingslove, midlertidige Bevillingslove, Statslaanslove, Normeringslove, Lønningslove, Indfødsretslove og Love om direkte og indirekte Skatter kan ikke undergives Folkeafstemning. Det samme gælder de i §§ 7, 8, 9 og 10 omhandlede Love saavel som de i § 18 nævnte Beslutninger, der maatte være i Lovs Form, medmindre det for disse sidste ved særlig Lov bestemmes, at saadan Afstemning skal finde Sted. For Grundlovsændringer gælder Reglerne i § 92.

Saafremt en Lov eller et Lovforslag bortfalder i Henhold til Folkeafstemning, kundgøres dette af Statsministeren uden unødigt Ophold. Fra Kundgørelsesdagen er Loven eller Lovforslaget bortfaldet.

§ 61.

Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov; ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov.

§ 62.

Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.

Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fastsættes Regler ved Lov.

VI.

§ 63.

Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Den Forenede Rigsdag efter hvert Rigsdagsvalg blandt dens egne Medlemmer valgte Dommere. For hver af de valgte vælges der straks en Stedfortræder. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de efter Forholdstallet sidst valgte Medlemmer af Rigsdagen. Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.

Foretages nyt Valg til Rigsdagen, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Rigsdagen valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.

Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.

§ 64.

Rigsretten paakender de af Kongen eller Den Forenede Rigsdag mod Ministrene anlagte Sager samt Sager om Opløsning af politiske Foreninger, jfr. § 83.

For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Den Forenede Rigsdag giver sit Samtykke dertil.

§ 65.

Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.

§ 66.

Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra Forvaltningen. Regler herom fastsættes ved Lov.

§ 67.

Efter hvert almindeligt Rigsdagsvalg, dog ikke Opløsningsvalg i Anledning af Grundlovsændringer, vælger Rigsdagen inden en Maaned efter sin Sammentræden en juridisk Sekretær.

Sekretæren skal for Rigsdagen gennemgaa de til denne indgivne Andragender, og han fremsender efter endt Gennemgang hvert Andragende med de af ham dertil knyttede Bemærkninger til henholdsvis Den Forenede Rigsdag eller det Ting, hvortil det er indgivet.

Det paahviler ham dernæst at holde sig underrettet om de Retssager, som kan antages at være af Interesse for Rigsdagen. Han afgiver efter hver ordentlig Rigsdagssamlings Slutning en Beretning til Rigsdagen om de Erfaringer, han har indvundet.

Den juridiske Sekretær kan ikke være Medlem af Rigsdagen. Hans Løn, Beføjelser og Arbejdsomraade bliver at bestemme ved Lov.

§ 68.

Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme Øvrighedens Befaling.

§ 69.

Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, uden for de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.

§ 70.

I Retsplejen gennemføres Offentlighed og Mundtlighed i videst muligt Omfang.

Det fastsættes ved Lov, i hvilke Sager og under hvilke Former Lægmænd skal medvirke i Strafferetsplejen.

I Misgerningssager skal Nævninger medvirke.

VII.

§ 71.

Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov. Ændringer vedrørende Kirkens indre Forhold kan kun gennemføres, efter at Forhandlinger derom er ført med Biskopperne.

De til Folkekirkens Brug henlagte Midler maa kun anvendes til kirkelige Formaal.

§ 72.

Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.

§ 73.

Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

§ 74.

De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov.

§ 75.

Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig

Borgerpligt.

VIII.

§ 76.

Den personlige Frihed er ukrænkelig. Paa Grund af sin politiske eller religiøse Overbevisning kan ingen dansk Borger underkastes nogen Form for Frihedsberøvelse.

Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes paa fri Fod; skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.

Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret.

Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Bøde eller Hæfte.

§ 77.

Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse.

§ 78.

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.

I de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten har henlagt Spørgsmaalet om endelig Afgørelse af en Erstatningssums Størrelse til særlige Organer, kan dette Spørgsmaal dog forelægges Højesteret, saafremt Regeringen paa Grundlag af forelagte Oplysninger anser Ønsket om en yderligere Prøvelse tilstrækkeligt begrundet. Finder Højesteret. at foreliggende Omstændigheder gør det tvivlsomt, om den fastsatte Erstatning er passende, udpeger Retten særlige sagkyndige og uvildige Vurderingsmænd, hvis Afgørelse af det omhandlede Spørgsmaal er endelig.

Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget af Rigsdagen kan en Trediedel af Rigsdagens Medlemmer senest 3 Søgnedage efter Forslagets Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Rigsdagen har fundet Sted og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag. Lovforslag, hvis Stadfæstelse er krævet udsat i Henhold til foranstaaende Bestemmelse, kan ikke underkastes Folkeafstemning.

§ 79.

Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundet i det almene Vel, skal hæves ved Lov.

§ 80.

Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder.

§ 81.

De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindeligt kræves i Folkeskolen,

er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen.

§ 82.

Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.

§ 83.

Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed.

Foreninger, der virker ved eller søger at naa deres Maal ved Vold, Anstiftelse af Vold eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes tænkende eller virker for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved §§ 72, 75, 76, 82, 83 og 84 tilsikrede Rettigheder, bliver at opløse ved Dom.

Ingen Forening kan opløses ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag imod den til dens Opløsning.

Sager om Opløsning af politiske Foreninger bliver at anlægge ved Rigsretten.

Opløsningens Retsvirkninger bliver at fastsætte ved Lov.

§ 84.

Borgerne har Ret til at samle sig ubevæbnede. Forsamlinger under aaben Himmel maa iagttage de Forskrifter, som Politiet af Hensyn til den offentlige Orden maatte fastsætte, og kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. Alle offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære.

§ 85.

Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er opfordret til at skilles.

§ 86.

Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver.

§ 87.

Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændigt at styre deres Anliggender ordnes ved Lov.

§ 88.

Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.

§ 89.

Intet Len, Stamhus, Fideikommisgods eller andet Familiefideikommis kan for Fremtiden oprettes.

§ 90.

For Krigsmagten er de i §§ 76, 83 og 84 givne Bestemmelser kun anvendelige med

de Indskrænkninger, der følger af de militære Loves Forskrifter.

IX.

§ 91.

Under i øvrigt lige Vilkaar nyder islandske Statsborgere i Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som omhandles i §§ 17, 31 og 32 og er knyttet til dansk Indfødsret.

X.

§ 92.

Forslag til Forandring i eller Tillæg til Grundloven kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.

Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Rigsdagsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afstemning. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov.

Midlertidige Bestemmelser.

1. Valg til Rigsdagen i Henhold til Bestemmelserne i denne Grundlov afholdes paa et saadant Tidspunkt, at Rigsdagen kan træde sammen til en ordentlig Samling den første Tirsdag efter den 1. November 1939.

2. I Tiden indtil den nye Rigsdags Sammentræden gælder med Hensyn til Rigsdagen vedvarende Bestemmelserne i Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915 med Ændringer af 10. September 1920 §§ 14, 18, 25, 29—39, 43—45, 51—53, 56, 57, 59—65 og 80, Stk. 2.

3. Det samme gælder Bestemmelserne i nævnte Grundlovs § 66 om Rigsrettens Sammensætning.