Frydensborg

	Frydensborg.
	Et Sted i Jylland, jeg veed ei hvor,
	En Hytte staaer:
	Brøstfældig, vindskjæv og lille;
	Ved Døren Humlerankerne groe,
5	Den har kun Græs til en eneste Ko;
	Ved Siden sprudler en Kilde.
	En Smule Have foran man seer:
	To Piletræer,
	Og tvende Hinebærtjørne;
10	Men Alt er revet og reent og net;
	Af Kaal i Midten der staaer en Plet,
	Og Blomster i hvert Hjørne.
	Et Reiseselskab, ad Markens Sti,
	Kom der forbi;
15	Ved Hytten neied' en Qvinde:
	Hendes Øie var mildt, men Dragten arm;
	To Rollinger bar hun ved sin Barm,
	Og fleer løb i Stuen derinde.
	Men over Døren, paa Hyttens Muur,
20	Stod med Fraktur
	I Snirkler „Frydensborg” skrevet.
	„Hvad”, raabte de Reisende, „lille Moer!
	Er Fryden her hos Eder saa stor,
	At Hyttens Navn den er blevet?”
25	„Ja”, svared' hun mild, „ti Børn vi har;
	Det mindste bar
	Igaar vi i Daab til Præsten.
	Endnu til Dags holdt vi Livet hver;
	Vi har jo Himmel og grønne Træer!
30	Vor Herrre nok sørger for Resten!”