I alle de riger og lande

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
I alle de riger og lande
Noder
Klik for at forstørre
Navn I alle de riger og lande
Forfatter B.S. Ingemann 1837
Komponist J.C. Gebauer ca. 1845
Midi I alle de riger og lande
Ogg
Lilypond
Noder for begynder-violin
Wikipedia-link Læs wikipedia-artiklen

I alle de riger og lande,
hvorhen jeg i verden fo'r,
jeg fægted med åben pande
for, hvad jeg for alvor tror.

En ørn var mit hjelmemærke,
på brynjen stod korsets tegn,
på skjold bar jeg løverne stærke
i hjerternes milde hegn.

Når mænd jeg kasted min handske,
opslog jeg min ridderhjelm,
de så, jeg var Holger Danske
og ingen formummet skælm.

Vil dansken i verden fægte,
men dølger åsyn og navn,
jeg ved, hans ånd er ej ægte,
jeg tager ham ej i favn.