40
Da gaaer Floden over sine Bredder og efterlader et ækelt, stinkende Dynd. Plage kommer til Plage; det er neppe til at udholde. Men vi holde Alting ud, vi haardføre Aander i Helvede.
Saavidt jeg erindrer, har jeg vist allerede i Forbigaaende talt om den Kvalme og Vammelhed, hvoraf Man heri Helvede stadig lider. Det er ikke saa underligt, efter hvad jeg har faaet oplyst. Alverdens Vrøvl farer nemlig lige lukt til Helvede, og danner ligesom en Atmosfære omkring os. Det maa vel give Vammelhed. Jo mere Vrøvl, desto tykkere Atmosfære og desto værre Kvalme. Kunde Man blot komme til at kaste op! Men det er umuligt. Thi var det muligt, vilde Man komme til at kaste Verden op, hvoraf Man er fuld, Man vilde komme til at kaste sig selv op, og da vilde det jo være forbi med Helvedes Pine. Jeg er en Logiker endnu, seer Du. Ak, Gud hjælpe mig!
Undertiden skal det regne og snee heri Helvede. Men det hører til de mindre Onder. Det skeer, naar Daarskaberne og Forfængelighederne hobe sig op i Verden over det Almindelige. En god Deel kan Verden fordrage; det er jo dens Natur. Men det kan dog stundom blive den for meget. Saa falder Overmaalet ned heri Helvede, og vi sige ifølge gammel Vane: det sneer eller regner.
Der hersker heri Helvede ikke alene en vis naturlig Tidsfølge, men ogsaa en vis politisk Orden. Ikke heller ere Sympathierne ganske udelukkede. Slægterne
