572
hvori Du gjorde Dig skyldig, er her bleven til en Steen paa dit Hjerte. Ingen er fri for disse Steen paa Hjertet, — o, hvor de tynge! Men der er naturligviis Forskjel, og det endog meget stor. Mange have Steen saa tunge og Oplag saa store, at Man maa forfærdes derover. En saadan Vægt paa eet Hjerte, — det er en knusende Forestilling. Men, forstaa mig nu ret, her ved Opførelsen af Uretfærdighedens Stad er der Lejlighed til at blive af med alle disse Steen. Utallige Sjæle tilbringe hele deres Liv, om jeg maa bruge dette Udtryk, ved dette Byggeri, med at læsse Steen af Hjertet og faa dem anbragte i Muren. Og der gives ikke een eneste Sjæl, som jo i det Mindste har forsøgt at blive af med endeel af disse Hjertesteen. En fortvivlet, frugtesløs Idræt! Dog det maa først erfares. Men Millioner ere saa steenbeladte og saa pinefulde under Trykket, at ingensomhelst Erfaring bider paa dem. Instinktet er det Alt overvejende.
Hoved- og Hjørnesteen levere selve Bygmestrene, det vil sige Statsmændene. Det er overhovedet forbausende, hvilke Steen disse Mennesker kunne vælte sig af Hjertet. En fabelagtig Størrelse! Man faaer derved først en Forestilling om, hvor store Forræderier, Uretfærdigheder, Skjændigheder de have begaaet i Verden. I Virkeligheden har Verden ingen større Skjændigheder at opvise. Der er heller Ingen, der har saa stort et Ansvar som Statsmændene, selv ikke Kongerne. Thi Man kan være Fyrste uden at være egentlig Stats-
