59
samtykke i Grlbest. 29. Aug. 1855 afklædt sig sin Kompetence i Fællessager, Stænderne i Slesvig, Holsten og Lauenborg havde afgivet Betænkning over Forfatningslove, som indskrænkede deres Kompetence til det paagjældende Hertugdømmes særlige Anliggender, og efterat saaledes samtlige Specialrepræsentationers Kompetence i Fællessager var bleven fjernet, havde Kongen med Samtykke af det ved Fdn. 26. Juli 1854 skabte Rigsraad udstedt en Fællesforfatning, hvori samtlige Landsdele vare repræsenterede i Forhold til deres Folkemængde og Bidrag til Statsfornødenhederne, og ved hvis Indhold der omhyggelig var værnet mod en Prægravation af Hertugdømmernes Interesser. Ligesom der derfor ikke med Føie kunde reises nogen Indsigelse mod Fællesforfatningen fra de enkelte Landsdeles og navnlig fra Hertugdømmernes Side, saaledes syntes dette heller ikke at kunne skee fra Tydsklands Side, da den benyttede Fremgangsmaade ikke stred mod Kundgj. 28. Jan. 1852 eller mod de forud for samme afgivne Løfter, og da de tydske Magter ikke havde gjort nogen Indsigelse mod Fdn. 26. Juli 1854, af hvilken Forfl. 2. Okt. 1855 var fremgaaet paa forfatnings mæssig Maade.
Imidlertid varede det ikke længe, inden den nye Forfatning blev Gjenstand for Anfægtelser. Det første direkte Angreb skete ved et Andragende, der i Rigsraadets første Samling i Marts 1856 indbragtes i samme af 11 navnlig holstenske Rigsraadsmedlemmer, og som gik ud paa, at Kongen med Hensyn til Fællesforfatningen og Valgloven 2. Okt. 1855 for de slesvigske, holstenske og lauenborgske Stænder vilde lade forelægge det, hvorpaa de forfatningsmæssig og navnlig i Henhold til Kundgj. 28. Jan. 1852 havde et berettiget Krav, og at der derefter med muligst Hensyn til de af Stænderne afgivne Betænkninger maatte forelægges Rigsraadet som Lovforslag udarbeidede Udkast til en Fællesforfatning og en Valglov, s. Rigsraadstidende 1. Session Anhang A 1055—58. Dette Andragende, som navnlig støttedes paa, at Stænderne ifølge Kundgj. 28. Jan. 1852 havde havt
